Grænser for ansvar - Susanne Holmström

yder en række ydelser til sine medlemmer, bl.a: konsulentrådgivning, informationsydelser· og uddannelse. Business in
the Community: Britisk bevægelse bestående af 700 virksomheder der arbejder for en positiv indflydelse på det omgivende
samfund. Caux Round Table (CRT): Netværk af erhvervsledere fra hele verden der samles til uformelle diskussioner
om aktuelle emner med det erklærede formål at fremme værdibaseret ledelse og socialt ansvarlig virksomhedsadfærd.
Clean Clothers Campaign: Hollandsk-baseret organisation, der arbejder for at forbedre arbejdsvilkårene i den internationale
tekstilindustri; Corporate Watch: On-line magasin der dokumenterer virksomheders påvirkning og indflydelse
på sociale, politiske, økonomiske og miljømæssige faktorer. Council on Economic Priorities Accreditation Agency (CE-
PAA): Organisationen har udviklet SA8000 standarden på baggrund af menneskerettighedserklæringen. CSR Europe:
Erhvervsnetværk omkring virksomhedens sociale ansvar. Det Danske Center for Menneskerettigheder: Arbejder sammen
med Dansk Industri og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene om projektet Human Rights and Business. Ethical
Trading Initiative: Privat britisk organisation bestående af virksomheder, NGO'er og fagbevægelsen med det formål at
forbedre arbejdsvilkårene i de lande britiske virksomheder handler med. European Initiatives on Monitoring and Verification
of Codes of Conduct in the Garment and Sportswear Industry. Forbrugerinformationen: Arbejder med en etikdatabase,
der skal hjælpe den kritiske forbruger og etiske virksomhed med at finde hinanden. Global Reporting Initiative
(GRI): Et samarbejde mellem virksomheder, NGO'er, internationale organisationer med det formål at udvikle globalt anvendelige
retningsliner indenfor virksomheders rapportering på bæredygtig udvikling. Human Rights Watch: Stor international
NGO, der undersøger og dokumenterer menneskerettighedskrænkelser. Huset Mandag Morgen: Nyhedernes
Tænketank beskæftiger sig med de nye vilkår for dansk erhvervsliv gennem en række rapporter, konferencer og foredrag.
International Chamber of Commerce (ICC): Det Internationale Handelskammer har nedsat en special gruppe vedrørende
Business in Society, der har til formål at afdække erhvervslivets samfundsmæssige ansvar set i relation til de forventninger,
som offentligheden til stadighed stiller til erhvervslivet.New Economics Foundation: Engelsk privat organisation
med det formål at arbejde mere helhedsorienteret med økonomi med basis i hensynet til mennesker og miljø.The Nordic
Partnership: Et netværk af nordiske virksomheder, WWF Verdensnaturfonden og Huset Mandag Morgen, der arbejder
sammen på at udvikle en fundamentalt ny virksomhedsmodel for bæredygtig udvikling. Oxfam GB: Stor international
NGO, der igennem deres Fair Trade-initiativ arbejder for bæredygtig udvikling ved at samle producenter, handelsfolk og
forbrugere i et netværk for at støtte svage producenter. SustainAbility Ltd: Internationalt privat konsulentfirma der arbejder
med erhvervsvirksomheder og bæredygtig udvikling; Transparency International: International NGO der bekæmper
korruption ved at fordre samarbejde imellem regeringer, det civile samfund og den private sektor. World Business Council
for Sustainable Development (WBCSD): Sammenslutning af ca. 130 transnationale virksomheder, hvis formål er at
udvikle et tættere samarbejde mellem erhvervslivet, myndigheder og organisationer indenfor området miljø og bæredygtig
udvikling. World Monitor: Konsulentfirma der tilbyder ydelser omkring erhvervslivet og menneskerettighederne.
Citat 66: Oversigt over organisationer, som på forskellig vis er medvirkende i forhandlinger omkring erhvervslivets samfundsansvar
– især i det sociale aspekt – på www.amnesty.dk, januar 2002.
Forskningen i feltet deler sig i flere positioner. Jeg vil især fremdrage to træk, der ser ud til at påvirke forstå-
elsen af erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar. Den ene er den forskning, der tenderer til moraliseren-
de eller normative konklusioner (og igen er der også i denne del tale om et bredt felt med vidt forskellige po-
sitioner) gennem at sætte etik i fokus som en faktor i erhvervslivet – business ethics, ’det etiske regnskab’,
værdibaseret ledelse:
Hvorfor er etikken kommet i søgelyset?
Den store fornyelse blev overladt til det erhvervsliv, som traditionelt har været ufølsomt over for helheden og mest tænkt
på sin egen overlevelse og vækst. Det har allieret sig med videnskaben for at forvandle teoretisk indsigt til praktisk teknik.
Resultatet er et samfund uden centrum og uden styring. Hvert delsystem er egoistisk og parat til at give sine omkostninger
videre til omverdenen, samtidig med at det legitimerer sin ekspansion ved at henvise til ekspansionen hos parallelle
systemer. Hvis ikke vi gør det, lyder det sædvanlige argument, gør de andre det. Det skaber et dilemma: Vil vi fortsætte
udviklingen og tage risikoen – og usikkerheden – med i købet, eller vil vi forsøge at slå bremserne i og acceptere at
udviklingen går langsommere – f.eks. at nogle syge mennesker ikke vil kunne behandles bedst muligt? Ud af dilemmaet
opstår behovet for etik, fordi det uden etik er umuligt at prioritere og træffe beslutninger, som hviler på fælles værdier og
derfor kan vinde bred opbakning.
Citat 67: Et af forskningens argumenter for etik i erhvervslivet er, at det gør det muligt at beslutte ud fra fælles værdier
(Jensen, Pruzan et al. 1990:62-63).
I Europa er den amerikansk inspirerede business ethics importeret bl.a. med grundlæggelsen af European
Business Ethics Network (EBEN) i 1983 (www.eben.org), men især for Danmark gælder det, at begrebet det
etiske regnskab, som udvikles i 1988-89 af forskere fra Handelshøjskolen i København og Sparekassen Nord-
jylland, slår an som begreb. Fra forskernes introduktion i første etiske regnskab:
134