Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Virksomhedernes kommunikation med omverdenen får i stadig større omfang tilføjet et mellemled af public relations
folk og informationsmedarbejdere, mange med en journalistisk baggrund. Enhver type kommunikation bliver i stigende
grad bearbejdet journalistisk ikke mindst for at sikre gennemslagskraft i massemedierne. Samfundets øvrige aktører planlægger
deres handlinger og udtalelser ud fra bevidstheden om, at de har mediernes potentielle bevågenhed.
Citat 49: (Medieudvalget 1996:23).
Vil man begå sig i massemedierne, underkastes man en særlig logik. Det er en accelererende tendens, at ikke
blot erhvervsfolk, men også
politikere bliver fast lørdagsunderholdning, går på kurser for at lære at begå sig på tv, eller hyrer konsulentfirmaer, der
skal sikre dem, at deres image og budskab brænder ud gennem skærmen
Citat 50: Fra artiklen, Folkevalgte i medielære i Information januar 1997 (Information 1997:4).
Mens protestbevægelsernes samspil med massemedia fortsat styrkes, foregår en anden udvikling mere upåag-
tet. Fra at være baseret i følelser og moral organiserer protestbevægelser sig og får som NGOere – non-
governmental organizations – status af en art organiserede politiske offentligheder. I stedet for forsøg på ne-
gerende positioner uden for samfundet spilles spillets regler. NGOere sidder oftere med ved bordet, når poli-
tiske beslutninger drøftes.
OECD ser det som en udvikling i protestbevægelsens karakter fra opmærksomhed som målsætning til delta-
gelse i problemløsninger og gennemførelse af løsningsmodeller:
There is a long tradition of civil society dialogue in environment policy, as CSOs (som OECD sidestiller med NGOere,
sh) have constituted a strong environmental lobby since the 1960s/70s. CSO’s role evolved progressively from primarily
awareness-raising to implementation, participation in decision-making, and monitoring activities.
Citat 51: (OECD 2001).
Et eksempel på det ny samspil mellem NGOere og konventionelle internationale organisationer er World
Trade Organisation’s (WTO) etablering af fora for dialog med NGOere – en ganske anderledes approach end
forgængeren GATTs forsvarsposition:
Although NGOs have been interested in the GATT since its inception in 1947, the period since the creation of the WTO
has vividly demonstrated that the multilateral trading system is being scrutinized by public opinion like never before.
When Ministers adopted the Marrakesh Agreement they also decided to include a specific reference to Non-
Governmental Organizations (NGOs). On 18 July 1996 the General Council further clarified the framework for relations
with NGOs by adopting a set of guidelines which recognizes the role NGOs can play to increase the awareness of the
public in respect of WTO activities. Members recognize the role NGOs can play to increase the awareness of the public
in respect of WTO activities and agree in this regard to improve transparency and develop communication with NGOs.
Citat 52: I 2 7 P 9 Council on 18
July 1996; www.wto.org 2002-02. mf
Af WTOs webside fremgår det, at der ved WTOs ministerkonferencer stilles møderum, computerfaciliteter
og dokumentation til rådighed for NGOere, at der afholdes symposier, foregår en løbende daglig kontakt og
jævnlige NGO-briefings (www.wto.org 2002-02).
Alliancer etableres mellem de tidligere erklærede fjender, NGOere for miljø og menneskerettigheder på den
ene side og erhvervslivet på den anden (Se fx PR-Watch 2001; Harrison 1993). Eksempelvis samarbejder
Nepentes med FDB; WWF Verdensnaturfonden stifter sammen med nordiske erhvervsvirksomheder Nordic
Partnership for en ny ’bæredygtig’ virksomhedsmodel 2001. Når NGOen for menneskerettigheder, Amnesty
International, i 90erne stifter sin Business Unit, er argumenterne:
129