Grænser for ansvar - Susanne Holmström

”Der er grund til fornyet optimisme på miljøets og naturens vegne, fordi det nu er dokumenteret, at bæredygtige virksomheder
også giver et bedre afkast,” siger generalsekretær Kim Carstensen, WWF Verdensnaturfonden. ”I WWF glæder
vi os over at være med i Bancos nye, perspektivrige initiativ. Vi tror, at mange danskere er parate til at stille en række etiske
og miljømæssige krav til deres investeringer, ikke mindst nu, hvor markedet har bevist, at ansvarlighed og økonomisk
fornuft sagtens kan gå hånd i hånd.”
Citat 70: 2001 etableres investeringsforeningen Banco for ’bæredygtige investeringer’. Intro-brochure for Investeringsforeningen
Banco, 2001 (Banco 2001).
) "
I erhvervslivet ser vi tilsvarende flere lag, når vi iagttager betydningsdannelsen omkring erhvervslivets legi-
timitet og samfundsansvar. Temaer som erhvervslivets etik og den politiske forbruger bider sig fast i masse-
media. Det andet og mere usynlige lag er, hvor erhvervslivet forsøger at finde sin ny rolle i en ændret omver-
den – i stedet for at forsvare den gamle.
Gradvis finder en ændring sted i erhvervslivets tilgang. Erhvervsvirksomheder synes 114 i stigende grad at
lægge vægt på det bredere samfundsansvar, efterhånden som de oplever en forbindelse mellem økonomisk
succes og samfunds- og miljømæssige hensyn på det lange sigt. Buffering afløses af bridging strategier. Det
sker i glidende overgange over en længere periode i virksomheder og brancher 115 hvor omverdensbelastnin-
gen har vundet resonans.
I erhvervslivets selvforståelse ændres argumentet fra den defensive fases ”vi bliver nødt til” for at sikre vores
trivsel til ”vi bør” med moralske undertoner; ”vi bør” – fordi det forekommer at være den mest fornuftige (og
måske oven i købet moralsk mest rigtige) måde at gøre det på. Det ser ud til, at vi kan se et skift fra erhvervs-
livets selvforståelse af sit samfundsansvar som opfyldt med den snævre egeninteresse til et samfundsansvar,
som hviler i en ’bredere egeninteresse’ (Citat 43).
Hvor omverdenen har været forstået som fjendtlig og indblanding som utidig og urimelig, ændrer denne
holdning sig øjensynligt, som det fx afspejler sig i Shells årsrapport for Brent Spar-året 1995:
We learned in 1995 that we need to have greater external focus if we are to create a better acceptance of the Group’s
business among varied audiences. Group companies must consult, inform and communicate better with the public. In
such a dialogue they will need to point out the complexity of the issues and always balance human, environmental and
economic considerations.
Citat 71: Shell Internationals årsregnskab 1995, citeret i (Søderberg 1997).
Shell er en af de virksomheder, som er blevet udfordret til at reflektere over sin rolle og sit ansvar i samfun-
det, og Shell intensiverer sin såkaldte dialog – en del af tidens semantik – med ‘stakeholders and society’:
My colleagues and I are totally committed to a business strategy that generates profits while contributing to the wellbeing
for the planet and its people. We see no alternative. (1)
We really do want to hear your views (...) Help us learn what we do well and what we can do better.(...) (2) Our aim is to
give you the necessary information to form a view. (3)
Citat 72: (1) Chairman of Shell’s Committee of Managing Directors, Mark Moody-Stuart i The Shell Report 2000 (Shell
2000a:2); (2) (Shell 2000a: 3, 51); (3) (Shell 2000b).
I 2001 ser forfatterne til en dansk bog om stakeholder-regnskaber, at:
K * 2 ! " ! ! 4 ; 4 * ; + %; & & 2 ! )
! ! ! ! ! * !* ! & ! ! ' ! & "
! ! ! & ! + * % " ! ! * & "* ! ! ! " + * ! *
% ' < " ; ! & * & % ! + *'
/ $! & $ & % 2$)" ! & " % ' C %*
" 2 ! " % 6 " ! ,K & - 0& %* !% '
136