Grænser for ansvar - Susanne Holmström

" . ($
Når vi anlægger totalsamfundsperspektivet, bliver det problem, der aktiverer evolutionen, en fortsættelse af
kommunikationsprocesserne. Jeg foreslår, at vi kan se evolutionen af et refleksivt virksomhedsparadigme
som en del af det selvorganiserende samfunds kontinuerlige bestræbelser på at stabilisere sine egne moderni-
seringsdynamikker, som konstant producerer nye konfliktområder. Vi kan forstå transformationerne som læ-
reprocesser i det selvreferentielle samfundssystems bestræbelser på at fortsætte sig selv; et problem som i so-
ciologiens tradition indfanges med begrebet social orden. Disse processer har ikke et særligt mål bortset fra
fortsættelsen af samfundssystemet; dvs at fortsætte og fremme kommunikationsstrømmene. Det vil i vor tid
sige en fortsættelse af den funktionelle differentiering, som har stimuleret kommunikationsprocesserne i en
grad, vi ikke har set tilsvarende i andre differentieringsformer. Tilsvarende ser vi, at de sociale processer ar-
bejder mod nedbrydning af grænser, fordi det vil svække kommunikationsprocesserne. Det bliver plausibelt
at følge Luhmann, når han konstaterer, at et samfund kun kan forestille sig en ændring af sit stabilitetsprincip
– og dvs sin form for differentiering – som katastrofe (jf Luhmann 1996 (opr. 1987):104).
Tager vi således det radikale sociale perspektiv og problematiserer ud fra samfundets selviagttagelse, så bli-
ver problemet for de sociale processer at sikre de uddifferentierede funktionsområders autonomi – gennem at
sikre de gensidige hensyn ud fra interdependensen som forudsætningen for den fortsatte independens, og
yderligere hensynet til samfundets omverden – mennesker, natur – på en måde, så samfundet ikke undermi-
nerer sine egne forudsætninger.
Dette er de generelle præmisser. Det særlige udsnit af evolutionen, jeg iagttager, ser jeg således aktiveret af
denne problemstilling i relation til de specifikke belastninger, den funktionelle differentiering påfører sig selv
på dette tidspunkt af sin evolution. Vi kan her fremanalysere et stadie i samfundets evolution, hvor den funk-
tionelle differentiering står i fare for ”forsteninger i indkørte, men ikke længere omverdensadækvate ad-
færdsmønstre” (Luhmann 1984/2000:431). De uddifferentierede independente funktionssystematikker stabi-
liserer sig, bliver blinde og dermed hensynsløse og belastende over for deres omverden i en grad, hvor det
kan belaste de tilsvarende stadig mere interdependente funktionssystemer selv.
Vi har analytisk set det sandsynliggjort, at der ikke kan gribes ind i kommunikationssystemer udefra, når de
først er etablerede. Vi ser, hvordan samfundet giver sig selv kunstigt åndedræt gennem installering og aktive-
ring af instabilitet i de uddifferentierede systemers omverden (offentlighedsoptikken stimuleres; protestkom-
munikationen installeres). Instabiliteten udkaster variationer, som efterhånden udfordrer til refleksion i den
funktionsdifferentierede kommunikation. Det sætter de independente funktionssystemer i stand til at se sig
selv i et polykontekstuelt, interdependent netværk. Belastningsproblemerne vinder resonans i de enkelte
funktionssystemer, hvor vi ser en gennemgående reprogrammering af selvreguleringsformen. Den fremmed-
referentielle regulering i legaliteten suppleres med en polykontekstuel regulering i legitimiteten. Tilsvarende
skifter samfundsansvarligheden til refleksive iagttagelsesformer. Efterhånden aflastes omverdensinstabilite-
ten og den genererede resonans i supplerende regnskabsformer, stakeholderdialoger, værdiledelse, branding.
Ved slutningen af den evolutionære proces ser vi, hvordan nye usandsynligheder er sandsynliggjort gennem
de selvorganiserende, selvreferentielle processer.
" ( ,
I min optik kan vi følgelig fremanalysere en evolution i den samfundsmæssige struktur, fra 1) de fast lukkede
stabiliserede funktionssystemer i den konventionelle fase til 2) presset på independensen fra funktionssyste-
mernes stigende gensidige interdependens i den kontra-aktive fase, videre til 3) en stigende iagttagelse af den
316