Grænser for ansvar - Susanne Holmström

særlige dynamik er således at etablere en analytisk sensitivitet over for de sociale processer, der har ført til
det store fokus på netop erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar. Men introduktionen til det økonomiske
funktionssystem 72 har også som formål generelt at illustrere de principper, som konditionerer samfundets ud-
differentierede funktionssystemer, for at begribe både den dynamik, som ud fra en simpel ledeforskel er i
stand til at udfolde systemer af ekstrem kompleksitet, og som kun kan gøre det baseret i en grænsesætning,
der lukker de uddifferentierede systemer inde i hver deres verden, aktiverer konflikter, og på samme tid nød-
vendiggør interdependens funktionssystemerne imellem og begrænser interdependensens mulighedsbetingel-
ser.
Økonomien er blot et af adskillige uddifferentierede funktionssystemer, som kører efter samme cirkulære dy-
namik, men ud fra ganske forskellige selvreferentielle systematikker. For fx politik (Luhmann 2000c), ret
(Luhmann 1969/1993), videnskab (Luhmann 1990b), religion, nyhedsmedia (Luhmann 1996/2000) kan vi
fremanalysere lignende kommunikative principper evolveret over basale lededifferencer reformuleret i sym-
bolmedierne hhv magt, ret, sandhed, tro, information.
+ ) ( 6
For at etablere en sensitiv iagttagelsesoptik over for de sociale læreprocesser og evolutionen af nye grænse-
sætninger for erhvervslivet kan vi begribe økonomisystemet som autopoietisk (– ligesom andre funktionssy-
stemer er det). Det er lukket om sin egen logik, dvs pengemediet og dobbeltkoderingen +/÷ eje, hhv betale.
Men åbent, fordi det identificerer sig til forskel fra en omverden og identificerer sig selv i en uophørlig dy-
namisk oscilleren mellem selv- og fremmedreference, mellem penge og (selvkonstruerede) behov:
9 ! (;;;$B;%
Økonomien relaterer sig til problemet: Knapheden af goder. Som funktion begribes økonomisystemet som en
social mekanisme, der ”sammenknytter en fremtidsstabil forsorg med den til enhver tid nuværende fordeling”
(Luhmann 1999:64). Problemet med godernes knaphed tilspidser sig i langfristede perspektiver, fordi både
alter og ego forsøger at sikre sig i nutiden, hvad de måtte få brug for i fremtiden. Det er grundlaget for øko-
nomiens særlige paradoksi: Når den ene sikrer sig goder og fjerner sin knaphed, opstår der knaphed for den
anden. Når knaphed fjernes, skabes der knaphed. Paradoksien bliver udfoldet og gjort operationsdygtig gen-
nem distinktionen +/÷ eje. Den enes ejendom er uundgåeligt den andens ikke-ejendom. Sådan opstår den mu-
lighed for bytte og cirkulation af goder, der karakteriserer markedet.
Økonomirelateret kommunikation er nødvendig i enhver samfundsformation. Men først når den lader sig sy-
stematisere med penge som symbolmedie, går uddifferentieringen af et autonomt økonomisystem i gang 73 .
Sondringen +/÷ eje overordnes nu af koderingen via penge, dvs sondringen +/÷ betale. Økonomiens enhed
fremkommunikeres over symbolmediet penge af grundoperationen betaling. Penge er økonomisystemets in-
stitutionaliserede selvreference og symbolmedie. Penge er symbolmediet, som ikke har nogen værdi i sig
selv, men skaber sin mening i reference til økonomisystemet 74 . Luhmann forstår ved økonomi
8 < ! * $ " 2 ! - % 777'
8 [ ) $ ! & $ ) " 2 ; )
!% @ ; ! & + " ! ,2 & J & ' 777. 7) 0' ' ' )
$ ! % + ' 3 ! + * 2 " ! L ) & %
! ! & ! $ & ! % !
% & % % $ " % @ * ! & ";!! * ; '
8 #K !* ! + ! ; & "; ! ' : ! !!$
! ! ! ! ! "; !% ' ,M 0 1 ! & ; ! ; " ! )
& " + $ ! * & ; ; ' ! ;
! % ! % ! + + *! ; '# ,- % 777. /0
79