Grænser for ansvar - Susanne Holmström

+ 8
Med det metateoretiske skifte ses kommunikation som det stof, samfund er gjort af. Jo mindre kommunikati-
on – des mindre samfund, kan man derfor sige 59 . Uden produktion af kommunikation gives der intet sam-
fund, ingen social systematik, ingen erkendelsesfiltre. Kommunikation reproducerer samfundssystemet igen
og igen. Det er her min pointe, at en fortsættelse af denne rekursive strøm af tilslutningsmuligheder og til-
slutninger kan sidestilles med sociologiens traditionsrige begreb ’social orden’. Forstår man samfundet som
et selvorganiserende kommunikationssystem, hvis formål det er at opretholde sig selv, og det vil sige at holde
kommunikationsstrømmene gående, så forstår man samfundets evolution som processer, der søger mod at
sandsynliggøre kommunikationen.
I det følgende vil jeg udvikle en analytisk iagttagelsesskematik over den metateoretiske lededifference ‘so-
ciocentri antropocentri’, som fokuserer på sociale mekanismer, som jeg ser støtte fortsættelsen af de kom-
munikative processer. Det gør jeg, fordi det illustrerer, hvordan jeg med den styrende difference ’kommuni-
kationens fortsættelse samfundets ophør’ skriver mig op imod andre forståelsesrammer for ændringerne i det
empiriske felt, der er mit iagttagelsesobjekt, forventninger til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar:
(1) Socialsystemers funktion som stabilisering af kommunikationsfremmende forventningsstrukturer – etab-
lering af bestemt kompleksitet til forskel fra ubestemt kompleksitet, kaos; (2) de kommunikative processer
som systematikker i evig forandring til forskel fra en stivnet systemopfattelse, dvs fokus på proces til forskel
fra fokus på struktur; (3) lededifferencen som styrende for iagttagelsesskematikken, hvor kompleks skema-
tikken end måtte vokse sig til forskel fra en analytisk orientering, som ser grænseoverskridelser; (4) sondrin-
gen mellem lededifferencen og iagttagelsesskematik som en sondring mellem grænser på spil til forskel fra
grænser i spil; (5) den dermed indbyggede træghed i evolutionen: Evolution til forskel fra revolution; (6)
evolution som udtryk for en cirkulær rationalitet til forskel fra en målrettet udvikling.
Herefter vil jeg vise, hvordan det radikale fokus på de sociale processer (dvs sondringen ’sociocentri antro-
pocentri’) fører videre til sondringen ’polycentri monocentri’. Som udtryk for evolutionen vil jeg behandle
(1) uddifferentieringen af funktionelle områder som kommunikative motorveje, dvs polycentrering som sti-
mulerende for kommunikationen til forskel fra blokering af de kommunikative processer og dermed nedbrud
af den sociale orden; (2) den funktionelle uddifferentiering som cirkulær rationalitet til forskel fra hensigts-
mæssige, legitimerende funktioner. Denne cirkulære rationalitet vil jeg illustrere med det økonomiske funkti-
onssystem som båret af en ’formålsløs’ dynamik til forskel fra målrationalitet.
Så vil jeg udfolde organisationer som et supplerende formprincip, der evolverer som en ultrastabilisering af
den samfundsmæssige kommunikation, når det funktionelt differentierede samfund når et vist
kompleksitetsniveau.
+ (
For det første vil jeg pege på stabilisering af forventninger som de strukturer, der sandsynliggør kommunika-
tive processer.
Der er i det omfattende teoriunivers, som Luhmann har udviklet, en lang række teoretiske omdrejningspunk-
ter, som skiftende fortolkere tager vekslende udgang i – afhængig af det felt, teorien anvendes til at belyse.
/7 )) ! * & $ ! ; " ; & + )
; '
69