Grænser for ansvar - Susanne Holmström

dels som præmissen for de iagttagede iagttagelser, hvor jeg med introduktionen til paradoks (II.2.2.5) senere
i denne del og senere i afhandlingen til refleksion (V.3.2.2) lægger an til fremanalyseringen af nogle bærende
drivkræfter i samfundets evolution.
7 ' 8
& & R3' 8 7.3'8 . S
/-*,& & R *-*3 7.3'8 . S
Figur 7: Afhandlingens to dimensioner for iagttagelsessondringen.
" " (
Når jeg markerer iagttagelse, gør jeg det til forskel fra kommunikation – ’iagttagelse kommunikation’. Iagt-
tagelse er ikke kommunikation – men en forudsætning for kommunikation. Man iagttager noget, og så med-
deler man sin iagttagelse som information. Sådan bliver iagttagelse også en forudsætning for kommunikation
– og iagttagelsens karakter får afgørende betydning for den kompleksitet, et socialsystem kan opbygge (og
omvendt). Det vil blive en pointe i min fremanalysering, at vi kan se en specifik evolution i iagttagelsens ka-
rakter over tid.
Men først og fremmest bliver forskellen på kommunikation og iagttagelse klar i forhold til et bærende tema,
autopoiesis-tesen 45 , som er et af Luhmanns radikale bidrag til den samfundsvidenskabelige systemteori: For-
ståelsen af systemer som på en og samme gang åbne og lukkede:
! % 5 2
& ! (;