Grænser for ansvar - Susanne Holmström

) &
Efter konflikterne op gennem 70erne og 80erne får vi i løbet af 90erne en våbenhvile, hvor de stridende par-
ter fører fredsforhandlinger. Iagttagelser tyder på, at der efterhånden evolverer en ny slags konsensus frem
om konflikt som basis for moderne velfærdssamfund:
Hvor forhandlingsrelationer udbredes opstår der helt nye begreber om samfundsmæssig sammenhæng. Ud fra idealerne
for det repræsentative demokrati er vi tilbøjelige til at tro, at sociale bånd må dannes gennem flertal og dets omsættelse i
autoritet; men når forhandlingssystemet udbredes viser det sig, at stærke bindinger kan opstå ved, at uenighed og konflikt
tvinger parterne til konstant at justere sig i forhold til hinanden.
Citat 37: (Raffnsøe og Pedersen 1995-06-02/08).
Vi kan iagttage flere lag i tematiseringen af erhvervslivets ansvar i samfundet. Det mest spektakulære er dét,
der ser ud til at slå bredt igennem op gennem 80erne og 90erne via massemedia under internationale over-
skrifter såsom Three Mile Island, Exxon Valdez og Brent Spar som den ultimative happening. I massemedia
tales der om ’en ny æra for forbrugermagten’:
Al magt til forbrugeren
Aldrig tidligere var det så hurtigt og effektivt lykkedes aktivister og almindelige forbrugere at tvinge en af verdens store
multinationale giganter i knæ. Beslutningen (om at opgive dumpningen af Brent Spar, sh) rystede ikke alene Shell, men
store dele af internationalt erhvervsliv, der hidtil ikke regnede forbrugermagten for noget. (…) – Vesteuropas forbrugere
tiltog sig en ny magt, som vi kommer til at se meget mere til i det næste årti: En tegnebogens magt, der kan nå multinationale
selskaber langt mere effektivt end den traditionelle politiske magt via stemmesedlen (…) - Det er noget nyt, at forbrugere
ikke bare køber en vare uden tanke på dens oprindelse, men begynder at stille krav og træffer et valg på baggrund
af moralske aspekter.
Citat 38: Massemedia tematiserer i voksende grad ’forbrugermagten’ – her Politiken (Bech 1995).
Imens arbejder foregangsvirksomheder på de indre linier i alliancer, partnerskaber og forhandlingsfora på
tværs af tidligere konflikter – politik, NGOere og erhvervsliv. Fjendebilleder og skarpe konfliktperspektiver
afløses af forhandlinger. De nye ’partnership powerhouses’ rummer de tidligere konfliktende parter (Citat
39):
Tomorrow's most exciting partnerships will contribute to creating a new set of norms to guide the role of businesses vested
with an unparalleled influence over our lives, with all of the dangers and opportunities that such a situation represents.
These partnerships will not be made up of like-minded people or similar institutions. Effective partnerships are not about
sameness of views or interests or values. Tomorrow's partnerships powerhouses will include those who are struggling
against each other today.
Citat 39: Simon Zadek, paper på First International Conference on New Partnership for Social Cohesion, København
16.-18. oktober 1997 (Zadek 1997-10-16/18).
Samfundsforskere beskriver de nye mønstre i samfundet, hvor europæiske virksomheder involverer sig i nye
partnerskaber og forhandlingsnetværk på tværs af gamle skel og i nye former for relationer med den konven-
tionelle omverden – kunder, leverandører og medarbejdere:
Firms are engaged in many evolving experiences of partnership, of building networks, of creating new working practices,
and of seeking new relationships with customers, suppliers and employees. Governance through negotiation continues to
develop in many forms at local level: new relationships between companies, local authorities and public agencies, worker
groups, and local associations and activists.
Citat 40: (Hirst 1997:6).
Efterhånden iagttages erhvervslivet som en del af løsningen – ikke af problemet:
125