Grænser for ansvar - Susanne Holmström

( *
Når man iagttager empirien, som jeg har skitseret den i del III, kan den ved første blik virke forvirrende, først
og fremmest ved de ganske forskellige begrundelser og virkelighedsforståelser, den synes at afspejle både i
en synkron og en diakron analyse – dvs i temporale tvær- og længdesnit.
Med det polycentriske blik bliver netop forskelligheden klar i en synkron analyse. Men også over tid kan vi
iagttage ændringer, og det er her, jeg foreslår et særligt evolutionært mønster. Fra erhvervslivets erklærede
intention om at fokusere på konventionelle økonomiske hensyn inddrages i stigende grad tilsyneladende eks-
tra-økonomiske overvejelser siden 1960erne. Det er mit forslag, at vi i denne udvikling kan se evolutionen af
nye forventningsmønstre for legitim erhvervsøkonomisk praksis i et nyt virksomhedsparadigme, som indlej-
rer sig i evolutionen af vor tids samfundsformprincip, den funktionelle differentiering, og i de kontinuerlige
legitimeringsprocesser, der får samfundet til at hænge sammen under skiftende forhold.
Jeg vil sandsynliggøre mit forslag med udgang i Luhmanns evolutionsteori kombineret med den vifte af snæ-
vert interrelaterede og gensidigt supplerende analysestrategier, jeg allerede undervejs i afhandlingen har an-
vendt 199 , men præciserer her for den afsluttende analyse, hvor jeg vil sandsynliggøre et særligt processuelt
mønster over tid.
( ( +
Som proces er evolution en tidsligt irreversibel begivenhedssekvens – ikke en simpel succession af begiven-
heder: Evolution har som andre kommunikationsprocesser ’ryggen mod fremtiden’ 200 . Vi ser begivenhederne
følge i sekvenser, hvor processens tilslutningsmuligheder begrænses af en horisont, der hviler i fortiden. Evo-
lutionen som proces er derfor præget af stor træghed.
Evolutionære forandringer bliver beskrevet gennem en sondring af tre cirkulært forbundne evolutionære me-
kanismer – variation, selektion af variationer og retention (eller stabilisering) af variationer. Muligheden for
variation kræver allerede stabiliserede selektioner. Stabiliseringen af forandringer er kun mulig gennem en
selektion af pågældende forandringer ud fra de undervejs i processen tidligere stabiliserede perspektiver.
Ud fra dette evolutionære mønster forstår jeg udviklingen i den iagttagede periode som en serie stadier, der
udspringer af hinanden. Vi ser først en udfordring af det funktionsdifferentierede samfunds stabiliserede for-
ventningsmønster, en periode med stor turbulens i de sociale processer, og herefter vil jeg pege på en restabi-
liseringsproces, hvor erhvervslivets grænser fra at have været sat på spil i den risikable refleksion aflaster sig
via glemsel og rutiner, så grænserne atter sikres og blot er rutinemæssigt i spil.
Når jeg trækker en linie gennem iagttagelserne for at organisere evolutionen, fremanalyserer jeg i de iagtta-
gede kommunikationsprocesser fire successive stadier, som modsvarer de fire stadier som opstillet i evoluti-
onsteorien. Processen begynder med kontra-aktion, som efterhånden fremprovokerer en refleksiv erhvervs-
praksis, som over tid gror til god praksis og til sidst stabiliserer sig som en ny konvention (Holmström 2002;
2003a). Hertil kommer, at hvert stadie igen kan ses som en evolutionær proces.
Bevægelsen tegner et mønster, der kan sammenholdes med fremskrivninger i antropocentriske teorirammer.
Jeg har oprindeligt været inspireret af neo-institutionalismen til at forstå et mønster i den udvikling, jeg har
77 < ! ! + Z $ + ! - % ,A 7770' Z $ %
- % ; & ; ; & ! ; & ; ! ; & !$ ! & )
; ! % '
) ! K Z $ A '
268