Grænser for ansvar - Susanne Holmström

vets skiftende omverdensforståelse; for den afspejler erhvervslivets vekslende virkeligheder 201 . Ser erhvervs-
livet fx shareholders eller stakeholders? Pressionsgrupper, rabiate miljøaktivister eller NGO-dialogpartnere?
Hvilke omverdensbegivenheder vinder resonans? Hvordan er systemets sensitivitet?
Dels er det altså grænsesætningerne, sondringerne i perioden, jeg iagttager – men det er også iagttagelsernes
karakter – vi kan kalde det en ordensanalyse, som spørger: Hvilken iagttagelsesorden ligger til grund for
kommunikationen? Hvordan iagttager socialsystemerne i feltet og erhvervslivet sine egne grænsesætninger,
sine egne distinktioner? Foregår det som basal selvreference, som 1. ordens iagttagelse – eller er iagttagelser-
ne hævet til 2. ordens refleksionen? Det har, som citatet nedenfor indikerer, betydelige konsekvenser for de
sociale belastningsproblematikker. Det refleksive blik på egen grænsesætning betyder en forståelse for sig
selv i sammenhængen:
& K "#" I I P
K P 1 J K P !
(;;(A(;;)$""=2"">%
Når egen iagttagelsessondring iagttages refleksivt, fremkommer et billede af en polykontekstuel sammen-
hæng. Det er her, jeg også overordnet ser på generelle træk i socialsystemernes selvregulering og gensidige
relationer, fordi min tese er, at tematiseringen af erhvervslivets ansvar er aktiveret af det funktionsdifferentie-
rede samfunds bestræbelser på sin fortsættelse.
I differentierings-analysen ser jeg efter gennemgående træk i kommunikationens uddifferentiering. Det gør
jeg med reference både til samfundssystemet – incl. delsystemerne – og på organisationsniveau. Jeg ser både
efter evolutionære træk i samfundets uddifferentiering; efter tegn på uddifferentiering af nye systemer; og ef-
ter, hvordan resonansen på den ny omverdenskompleksitet uddifferentieres organisatorisk.
Og i hele denne vifte af analysestrategier, som benyttes over tid og på forskellige systemreferencer, lægges
konstant de tre meningsdimensioner, som angivet i figuren nedenfor (Figur 56):
/
3 $
/ $ 4
3 . $ ` 9 9
Figur 56: Analysens tre meningsdimensioner.
Mit blik vil være både synkront, for at iagttage en evolution – og diakront, for at iagttage et særligt udvik-
lingsmønster for den vekslende grænsesætning og for de sociale selviagttagelsesprocesser, der er min hypote-
se. Analysestrategierne sættes således ind først i synkrone analyser, som så iagttages i et diakront perspektiv
for at fremanalysere udviklingsbilledet over tid. Først fremanalyserer jeg evolutionære træk for hvert af de fi-
re stadier. Som empirisk udgang for analysen tager jeg det felt og det tidsrum, jeg har indikeret i min genfor-
tælling af empirien i del III. Mit fokus i iagttagelsen er først den instabile omverden for erhvervslivet fra
forskningens analytiske perspektiv. Et system kan ikke skabe evolution helt af sig selv. Omverdenen må være
#1 " ; ! * $2 ! " % ! &
! ! " ! ! % ! ! ! ! @ ! ! ! % &
; ! & ! + + ! & ; !& + ! )
+ !'# ,- % 7770
2 ! % + & % ! " /
271