Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Recommendations

Info

fundsansvar) samfundsansvar’ med sondringer som ’befolkningens manglende viden forståelse for erhvervslivet’, ’frit initiativ anti-kommercielle kræfter’, ’erhvervsfjendsk presse objektiv presse’, ’socialis- me liberalisme’. I den refleksive fase, hvor økonomien bringes til at tvivle på sin egen sondring og et para- doks synliggøres: ’Indtjening indtjening’ – altså at det er nødvendigt at lade være med at tage hensyn til indtjeningen for at tage hensyn til indtjeningen; en fokusering på indtjeningen går ud over indtjeningen – afparadokseres gennem overlejring med andre sondringer: ’People, planet, profit ingen indtjening’. Kontingens- blikket på egen grænse afparadokseres til nødvendighed: Indtjening er nødvendig af hensyn til miljø, mennesker. ’Særinteressen’ i ’fællesinteressen’ – og omvendt. I god praksis fasen, hvor samfundsansvar = indtjening (igen), ser vi ’samfundsansvar samfundsansvar’ afparadokseret, og samfundsansvaret er atter økono- misk begrundet. ’Independens interdependens’-sondringen er afparadokseret i stakeholdermodeller, alterna- tive regnskaber, mærkningsordninger. 8 2 : 5 ! % : 5 2 $ :6 2 : : 2 : : 5 5 : : 2 : - : 5 5 : 1 5 5 9 5 5 5 $ . 5 8 2 2 $ ' 5 5 : : : 2 : 1 ] 5 ! % : 2 : 2 2 :' 2 :2 2 Figur 77: Afparadokseringer af betalingskommunikationen. 324 2 2 : 2 : 5 * 1 2 2 ! % 3 7 5 : :9 4 % 7 5 A $ 4 2 2 For den sociale kompleksitet ser vi først et forsvar mod paradokseringen gennem en rekonstruktion af den kontingens-sættende eller moraliserende omverden som ’antikommercielle kræfter’, erhvervsfjendsk presse. I den refleksive fase gøres den paradoksale, interdependente omverden til stakeholders og alliancepartnere ud fra økonomiens independente kriterier. I god praksis fasen er afparadokseringen totaliseret i en omverden af stakeholders: Interdependensen er rutiniseret ud fra den funktionsspecifikke independens. På den temporale dimension ser vi, hvordan den instabile omverden overlejres med ’før nu’: Hvad der før kunne betale sig overtrumfer nutidig kritik. Fokus lægges på processer mere end på sagen (fx i issues mana- / 2 ! K , 2
gement modellerne) i den kontra-aktive fase. I den refleksive fase overlejres paradokset ’vi må tage mindre hensyn til os selv for at tage mere hensyn til os selv’ med sondringen nutid/fremtid: Hvis der nu tages mindre hensyn til betalingsprocesserne, så er det, fordi de fremmes på det længere sigt. I god praksis fasen afparadokseres den usikre og ubesluttelige fremtid, som refleksionens forhandlingsprocesser medfører i betalingens programmer, og gøres sikker og besluttelig gennem modeller, standarder, mærkningsordninger. ) " 2 Afparadokseringen er det ene fokus. Det andet er aflastningsprocesserne, når vi ser, hvordan de gensidige ju- steringsprocesser i et hyperkomplekst samfund kan løbe løbsk. Når interdependensen som en forudsætning for independensen bliver en refleksiv iagttagelsesform i de uddifferentierede systemer, så øges den inter- systemiske kompleksitet sammen med systemernes sensitivitet. Den stigende oplevelse af interdependens kan føre til hyper-sensitivitet, -irritabilitet og -resonans. Med hyper som præfiks mener jeg, at den fikserede egenskab fører til et problem for sig selv. Hyperkomplek- sitet bliver, når kompleksitet bliver et problem for sig selv. Jo mere kompleksitet, jo mere trang til selektion, jo større kontingens – og jo større oplevelse af risiko. Som jeg ser det, er det denne risiko-producerende kompleksitet, samfundet forsøger at orientere sig mod, med hyperkompleksitet som konsekvens: Når samfundet forsøger at orientere sig mod sin egen kompleksitet, bliver det hyperkomplekst. Det sætter operationer ind for at ’reducere kompleksitet’, for at iagttage og beskrive kompleksiteten. I stedet for reduktion af kompleksitet accelererer væksten i kompleksitet i en uendelighed. Samfundet bliver hyperkomplekst. Samfundet er hyperkomplekst, når dets kompleksitet bliver et problem for samfundet. Justeringsprocesserne, som hyper- kompleksiteten udløser, bliver også hyperkomplekse: Kompleksiteten bliver et problem for sig selv, som for- årsager overbelastninger og forvrængninger. Tilsvarende er det hyperirritation, når irritation bliver et problem for sig selv og truer irritationens funktionalitet. Vi kan se, hvordan det sandsynliggør risikoen for hyperirritation, når hvert funktionssystem refleksivt forsø- ger at rumme en voksende række af andre independente systemer, som det oplever sig som dependent af. Et hyperirriteret system har vanskeligt ved at opretholde en fokuseret og selektiv irritabilitet. Med en tilpasning af et Luhmann-citat 228 , så bliver ”et system, som forsøger at orientere sig mod sin egen irritation, kun hyperirriteret. Det lægger operationer ind for at bearbejde irritationen, og videre operationer, med hvilke der kan iagttages og beskrives, at dette sker og hvordan dette sker. Det genererer dermed videre irritationer, som om- fatter irritationerne og andet”. Hyperirritation fører altså til risikoen for både overdreven og fordrejet resonans, og det fører til min rekonstruktion af problemet: Fare for overbelastning og resonansforvrængning i samfundets kommunikationsprocesser. I et hyperkomplekst, hyperirriteret samfund kan vi forvente både overdreven og forvrænget resonans, når my- riader af informationer kastes frem og tilbage imellem systemerne, hvor de reformuleres ud fra pågældende systems verdensbillede, blæses op eller punkteres, og undervejs kan tage ganske andre former end de oprin- delige. Den ene fjer bliver sandsynligvis til fem høns. Følgelig sandsynliggøres hyper-irritation som træk i det polycentrerede samfunds polykontekstuelle, selvreferentielle betydningsdannelser, og tilsvarende risikoen for overdreven eller fordrejet resonans, som kan få ’destruktive konsekvenser’, hvor samfundet ’brister af in- tern overbelastning’. Jeg minder tilsvarende om Luhmanns pointe om, at = #D ; & $! ! ! + & " %;+ + ' C + 4 ) + 4& ! + & % ! ! ! " & ! % ' C ! ) + & + ! ' ,'''0 " " ! ! ''''# ,- % 7=9. 9 0' 325
Page 1:
PhD-afhandling Susanne Holmström R
Page 4 and 5:
& Denne afhandling fremanalyserer b
Page 6 and 7:
ttagelser, der gøres til genstand
Page 8 and 9:
4. Kommunikationens fortsættelse s
Page 10 and 11:
2.4. Offentligheden................
Page 12 and 13:
KOMMENTAR: LUHMANN OG JEG .........
Page 14 and 15:
( Med det umiddelbare blik handler
Page 16 and 17:
For det andet bliver en gennemgåen
Page 18 and 19:
pact on society” er kun et af man
Page 20 and 21:
de iagttager? Kan de i en grad, så
Page 22 and 23:
Samfundet i dag er i sin formation
Page 24 and 25:
sig selv anderledes, end det har v
Page 26 and 27:
" - Den analyseoptik, jeg har valgt
Page 28 and 29:
Som jeg ser det, er det disse dynam
Page 30 and 31:
) & $ Iagttagelsen af de sociale pr
Page 32 and 33:
) " Rekonstruktionen foretages på
Page 34 and 35:
For det andet er det mit blik, der
Page 36 and 37:
+ & $ En overvejende del af forskni
Page 38 and 39:
Andre blinde pletter er mine valg a
Page 40 and 41:
( . $ . Traditionelt har videnskabe
Page 42 and 43:
virkes af og bruges af mennesker, m
Page 44 and 45:
At give Luhmann-kyndige læsere mul
Page 46 and 47:
Afsnittet hviler i Luhmanns kommuni
Page 48 and 49:
over for systemet eller en aktuel m
Page 50 and 51:
afstemning med henblik på forhold
Page 52 and 53:
' 2 P 2 $ 2 : ! "##(% Eller som Åk
Page 54 and 55:
dels som præmissen for de iagttage
Page 56 and 57:
taler om virksomheders legitimering
Page 58 and 59:
Figur 9: George Spencer Browns logi
Page 60 and 61:
tågetheder og blinde pletter, der
Page 62 and 63:
struere de sociale selvfølgelighed
Page 64 and 65:
' 8 $ 4 , 1 & & 2 & & 2 ! "### $(=
Page 66 and 67:
! (;% Her åbnes i mit blik også o
Page 68 and 69:
Det er således de forskellige iagt
Page 70 and 71:
Men - om end Luhmann selv peger på
Page 72 and 73:
, $ , / 5 3 2 R ! (;
Page 74 and 75:
kan vi identificere problemer i sam
Page 76 and 77:
Denne funktionsdifferentiering emer
Page 78 and 79:
4 ! % 2 ! % !3 "### $(B % Funktions
Page 80 and 81:
& 5 ! (;
Page 82 and 83:
Her bliver det væsentligt, at øko
Page 84 and 85:
iagttagelsen af, hvordan funktionss
Page 86 and 87:
, E 5 , ! (;% 86 7 2 Samfundet er p
Page 88 and 89:
at ophæve selvreferencen til forde
Page 90 and 91:
polycentrering af begrundende refer
Page 92 and 93:
strerer, hvordan vi kan se forskell
Page 94 and 95:
nyhedsmedia osv. Det ser jeg i snæ
Page 96 and 97:
B + 7 5 Men selv om organisation so
Page 98 and 99:
B = 4 Beslutningsprocesserne - usik
Page 100 and 101:
her først og fremmest erhvervsvirk
Page 102 and 103:
Som socialitet kan en organisation
Page 104 and 105:
= Det metateoretiske paradigmeskift
Page 106 and 107:
svarende uophørlige dynamiske proc
Page 108 and 109:
Præmissen er tilsvarende, at evolu
Page 110 and 111:
( ' Hvordan er vi nået fra en fors
Page 112 and 113:
" ( Fra forskellige positioner udfo
Page 114 and 115:
Der er grund til at fremhæve, at d
Page 116 and 117:
opnå en stigende betydning i de ko
Page 118 and 119:
erhvervslivet om at blive ”mere a
Page 120 and 121:
Public relations’ main aim is to
Page 122 and 123:
Virksomhed og samfund - een symbose
Page 124 and 125:
ligt at holde sig på lovens grund
Page 126 and 127:
Enhver med blot en generationslang
Page 128 and 129:
Vejen frem er dialog - ikke konfron
Page 130 and 131:
Human rights violations destabilise
Page 132 and 133:
Begrebet den politiske forbruger og
Page 134 and 135:
yder en række ydelser til sine med
Page 136 and 137:
”Der er grund til fornyet optimis
Page 138 and 139:
Hvor massemedia i perioden inden va
Page 140 and 141:
Et managementbegreb bliver "den væ
Page 142 and 143:
I dag sælger virksomhederne ikke l
Page 144 and 145:
Virksomhederne er nødt til at gå
Page 146 and 147:
+ - Med Brent Spar sagen i 1995 opl
Page 148 and 149:
Partnerships or co-operation can he
Page 150 and 151:
Omvendt fremhæves det, at der så
Page 152 and 153:
economic, environmental, and social
Page 154 and 155:
(John) Stenberg. Lindegaard berette
Page 156 and 157:
156
Page 158 and 159:
( Den teoretiske hovedoptik ud fra
Page 160 and 161:
kommunikative selektioner (i organi
Page 162 and 163:
( ( " Når jeg således indikerer l
Page 164 and 165:
gitimitet også kan tage andre form
Page 166 and 167:
fremanalyseres som repræsentativ f
Page 168 and 169:
" " ( : : I rekonstruktionen af sam
Page 170 and 171:
gængse opfattelse af samfundsansva
Page 172 and 173:
med den præmis, at kommunikationss
Page 174 and 175:
en selvbeskrivelse af samfundet, de
Page 176 and 177:
Jeg tænker her tilsvarende fx på
Page 178 and 179:
9 2 ] 2 & 7 & $ . 2 2 ] & 2 1 K 2 !
Page 180 and 181:
ner som systemprincip til at ’opf
Page 182 and 183:
) - I det foregående har jeg rekon
Page 184 and 185:
: : 9 2 1 9 2 6 2 C 9 9 5 9 9 Figur
Page 186 and 187:
Omverdenen kan kun rekonstrueres i
Page 188 and 189:
Når vi analytisk overvejer samfund
Page 190 and 191:
Den monofunktionelle differentierin
Page 192 and 193:
Min analyse bliver derfor en analys
Page 194 and 195:
( 2^ 7 "2^ 4 & !+% )2^ 4 2 1 +2^ '
Page 196 and 197:
udleveret, hyperirriteret, i fare f
Page 198 and 199:
. ( :' :2 9 " F 2 ) 2 1 + 6 : : Fig
Page 200 and 201:
E . . & F & , 2 2 1 200 - 4 6 2 / ,
Page 202 and 203:
For det andet kan vi forvente, at h
Page 204 and 205:
som information, men påvirkes i si
Page 206 and 207:
kommunikationsprocessernes dynamik
Page 208 and 209:
( Når ambitionen er indsigt i de s
Page 210 and 211:
* 5 ! (;;> $=#= % Hermed betones og
Page 212 and 213:
det et livsverdensbaseret fornuftsp
Page 214 and 215:
En senmoderne videreudvikling af mo
Page 216 and 217:
Således kendetegner den ny generat
Page 218 and 219:
at den omvendte sondring ikke er g
Page 220 and 221:
Således bliver sociale bevægelser
Page 222 and 223:
se deres grænser. Som min udgang t
Page 224 and 225:
fentligheden derfor blev legitimere
Page 226 and 227:
Offentligheden bliver på den måde
Page 228 and 229:
skrev i Frankfurter Allgemeine Zeit
Page 230 and 231:
7 ' 2 8 , C 2 6 7 2 F Figur 42: Mar
Page 232 and 233:
videre kommunikationer. Først skab
Page 234 and 235:
umiddelbar reaktion på en sådan i
Page 236 and 237:
) ( , For at kunne se, hvordan den
Page 238 and 239:
dens øger interdependensen, som ø
Page 240 and 241:
! (;
Page 242 and 243:
tagelsesskematik, medmindre hensyne
Page 244 and 245:
vurdere som positivt, men ved et me
Page 246 and 247:
fleksion bliver tilsvarende omdrejn
Page 248 and 249:
Den monokontekstuelle iagttager ans
Page 250 and 251:
ence (for ellers ville systemet gå
Page 252 and 253:
snor for kommunikationen. Jeg har t
Page 254 and 255:
+ I de to foregående kapitler har
Page 256 and 257:
udemokratisk organisation, eller n
Page 258 and 259:
evægelsernes vinkel, som overvejen
Page 260 and 261:
uden at risikere sine grænser: Til
Page 262 and 263:
Reduktion i rutiner, ceremoni, symb
Page 264 and 265:
fundshensyn 198 . Vi får et helt a
Page 266 and 267:
kusere på kontinuiteten i det funk
Page 268 and 269:
( * Når man iagttager empirien, so
Page 270 and 271:
, 270 ! (;% Med min tese om en evol
Page 272 and 273:
instabil, og diskontinuiteten melle
Page 274 and 275: ' ( Når jeg indgrænser iagttagels
Page 276 and 277: nomiske funktionssystem og dets par
Page 278 and 279: " ) ( / Irritation er forudsætning
Page 280 and 281: 3 / $ & 8 : 2 : 5 2 : : : 2 5 : : 5
Page 282 and 283: I en perspektivering mellem funktio
Page 284 and 285: som sådan handler uafhængigt; og
Page 286 and 287: makes good business sense” og ”
Page 288 and 289: ser det, kammer de sociale processe
Page 290 and 291: & zenship, grønne og sociale regns
Page 292 and 293: Shells topchef gengiver i sine iagt
Page 294 and 295: - & / / Figur 63: Skiftende funktio
Page 296 and 297: med økonomisk primat, men beslutni
Page 298 and 299: Som jeg ser det, er vi her ude i en
Page 300 and 301: + - $ + ( / $ Feltet er præget af
Page 302 and 303: Sideløbende etableres mærkningsor
Page 304 and 305: T I I 4 I I I !b (;;($(#=% Når vi
Page 306 and 307: satoriske beslutningsprocesser, men
Page 308 and 309: inge samfundet ud af balance. Inter
Page 310 and 311: af tidligere operationer 223 . For
Page 312 and 313: 312
Page 314 and 315: ( * Med Luhmanns teoridannelse som
Page 316 and 317: " . ($ Når vi anlægger totalsamfu
Page 318 and 319: 8 2 ↓ (;=$+% " " - 1 Det overordn
Page 320 and 321: ækvivalent til lovgivning, og tils
Page 322 and 323: ) . "$ , I mit andet perspektiv er
Page 326 and 327: 5 ! (;
Page 328 and 329: I den nykonventionelle fase er de p
Page 330 and 331: levant omverden, overgået fra offe
Page 332 and 333: ingen i offentlighedens spejl. Den
Page 334 and 335: i sine programmer - så betyder det
Page 336 and 337: ) > . $ / Protestkommunikationens f
Page 338 and 339: For det første knytter der sig til
Page 340 and 341: 87 E* 3'7 * 87 3-&2&83'E -*/ *8 'E
Page 342 and 343: Under opbygningsfasen af det funkti
Page 344 and 345: sin særlige funktionsspecifikke dy
Page 346 and 347: Vi kan forstå dette sidste forhold
Page 348 and 349: åbnes op for variationer, der før
Page 350 and 351: med overlejring af andre temaer:
Page 352 and 353: 352
Page 354 and 355: ( 3 Med den socialsystemiske optik
Page 356 and 357: entiel cirkulær dynamik, som konst
Page 358 and 359: genskontrollerende læreprocesser,
Page 360 and 361: ganisationssystemerne er afgrænset
Page 362 and 363: ( " Analysen viser først og fremme
Page 364 and 365: ( . Mod vejs ende i denne afhandlin
Page 366 and 367: system’ 241 , ’autentisk strate
Page 368 and 369: " 5 Fordi det teoretiske apparat, j
Page 370 and 371: Mit ærinde er således ikke teoris
Page 372 and 373: Processerne tjener ikke til at beva
Page 374 and 375:
hæng mere sympatisk og frugtbart a
Page 376 and 377:
5 / 0 5 5 7 5 5 0 ! (;# 8 (;;)A(;;>
Page 378 and 379:
3 Andersen, N. Å. (1994a). Selvska
Page 380 and 381:
Luhmann, N. (1996 (opr. 1987)). Tau
Page 382 and 383:
Flyvholm, F. (2001-11-28). Novo Nor
Page 384 and 385:
Ørberg, E. (2001). "PR-branchen so
show all

Grænser for ansvar - Susanne Holmström

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?