Grænser for ansvar - Susanne Holmström

ækvivalent til lovgivning, og tilsvarende nye forventninger til samfundsansvaret mod refleksive selviagtta-
gelser.
" " (
Tilsvarende vil vi kunne se, hvordan samfundsansvar som polykontekstreferentiel selvlegitimering sætter ind
som supplerende funktionelt ækvivalerende kontingenskontrol til lovgivningens fremmedreferentielle selvre-
gulering.
Jeg ser samfundsansvar som udfoldet i del IV som en funktion, der er snævert knyttet til samfundets selvbe-
varende dynamikker. Samfundsansvaret kan fremanalyseres som samfundets ansvar for sig selv – dvs ansva-
ret for en fortsættelse af kommunikationsprocesserne, hvor det bliver bæredygtig udvikling at undgå at
hæmme eller blokere kommunikationsprocesserne, så samfundet ville betegne en regrederende bevægelse
mod fremtiden. Jeg ser således samfundsansvar som en funktion, der skifter form undervejs i evolutionen af
det funktionsdifferentierede samfund. Specifikt kan vi fremanalysere markante ændringer i den iagttagede
periode. Samfundsansvar ændrer således ikke sin funktion, men skifter betydningsindhold, efterhånden som
det funktionsdifferentierede samfund evolverer. Samfundsansvar aktiverer vekslende ækvivalerende ydelser,
der modsvarer de vekslende problemer med at fortsætte kommunikationsprocesserne (Figur 76).
7 ↓ 7 9
1
Figur 76: Vekslende betydning af samfundsansvar som ækvivalerende ydelser over tid.
↓ & 2
↓ / 9 2
2
Under opbygningsfasen af det funktionelt differentierede samfund bliver det samfundsansvarets ydelse at op-
bygge en stærk independens; styrke de autonome funktionelle dynamikker. Når de funktionelt uddifferentie-
rede independenser vokser sig så stærke, at det tilsvarende forudsætter stærke interdependenser, bliver det
samfundsansvarets funktion at aktivere en selviagttagelse i systemerne som independente i en større interde-
pendent sammenhæng, som forudsætter en vis gensidig hensyntagen – kontingenskontrol. Endelig bliver
samfundsansvaret atter restabiliseret i et betydningsindhold, hvor det gælder som ansvarligt at være indepen-
dent under hensyntagen til interdependensen.
Således kan vi med tilgangen forstå, at funktionssystemers samfundsansvar i visse stadier af samfundets evo-
lution opfylder sin funktion ved at aktivere et snævert fokus på selvreferencen – og på andre stadier opfylder
sin funktion ved at aktivere et bredere omverdenshensyn, en polykontekstuel reference. I erhvervslivet fører
det til, at tidligere ekstra-økonomiske hensyn nu iagttages som ’core issues’ i erhvervslivet (Figur 89).
Tilsvarende kan vi se, hvordan de iagttagelser, der aktiveres med tematiseringen af samfundsansvar, skifter
med reguleringsformen.
I den konventionelle udgangsfase ser vi en kombination af fremmedreferentiel og selvreferentiel selvregule-
ring. Det kan ses som samfundsansvarets funktion at fastholde grænser, opbygge en stærk independens og
320