Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Enhver med blot en generationslang hukommelse vil vide, at for 30 år siden blev det private erhvervsliv opfattet som en
del af samfundets problemer i den politisk aktive offentlighed. Mens den politisk bevidste forbruger og investor i dag er
et symptom på, at det private erhvervsliv er en vigtig medspiller ved løsningen af samfundsproblemer.
Citat 41: Fra leder i Politiken 19970604 (Leder 1997).
Feltets semantik bliver i højere grad sammenfaldende på tværs af de tidligere konflikterende iagttagere; den
indeholder begreber som corporate social responsibility, corporate citizenship (McIntosh, Leipziger et al.
1998), business ethics, human rights performance, transparency, åbenhed, partnerskaber. Den ofte engelske
sprogbrug afspejler diskursens internationale karakter.
Efter Brundtland-rapporten i 1987 (World-Commission-on-Environment-and-Development 1987) bliver bæ-
redygtighed efterhånden et kodeord i feltet 110 . Erhvervslivets interesseorganisationer begynder at støtte tan-
ken om bæredygtig udvikling. Citatet nedenfor – om end det i sin oprindelige sammenhæng er et argument
for public relations – afspejler, hvordan man også i erhvervslivet nu taler om en ny måde at anskue sine kon-
ventioner på:
Marketing is based on beliefs in growth, production, the encouragement of consumption, and the persuasion of large
numbers of people to buy, to consume, to acquire and to discard. These beliefs do not sit easily alongside doubts which
have now surfaced in public debate about ‘green’ issues and environmental conservation as to the wisdom of current levels
of consumption. Business organizations, grouped in association such as the International Chamber of Commerce, are
now beginning to support the idea of ‘sustainable development’, development and growth within limits. Limits on
growth have been talked about for a number of years, but as we get closer now to having to act within limits, our thinking
regarding approaches to management, marketing among them, will have to change.
Citat 42: (White 1991:96-97). mf.
) ( /
Feltet synes at gå over til en større ’åbenhed’ – ikke kun erhvervslivet, men feltet som sådan. Danske forske-
res 111 empiriske undersøgelser fra perioden påviser tilsvarende et nyt grundlæggende kommunikations-
mønster i det danske samfund, og indfanger disse tendenser med betegnelsen forhandlingssamfundet, hvor
hverken interesser eller virkelighedsforståelser er givne, men altid til diskussion, og hvor det er forhandlinger
og ikke love, der er reguleringsmekanisme for sammenhængen. De peger på, at det ikke er et spørgsmål om
at vende tilbage til den klassisk-liberale model. Snarere ser de, at det ’den politiske forhandlingsrationalitet’,
der decentraliseres i ud i samfundet:
Mange gentager ofte - nærmest besværgende - at markedskræfterne nu har sejret. Vi vil tværtimod påstå, at udbredelsen
af forhandlingsprocedurerne snarere inddrager markedsøkonomien i en langt bredere samfundsmæssig udveksling, som
ikke blot styres af udbud og efterspørgsel. (...) I stedet for at mene, at markedsøkonomien er i færd med at udbrede sin
dominans, synes det nærliggende at tale om en grænseløs udbredelse af parlamentarismen. Den politiske forhandlingsrationalitet,
der hviler på en langt bredere egeninteresse end markedsøkonomien, synes i dag at brede sig til alle områder af
samfundslivet.
Citat 43: (Raffnsøe og Pedersen 1995-06-02/08).
Denne 'bredere egeninteresse' og forhandlingsrationaliteten baserer sig på forestillingen om den større sam-
menhæng. Tilsvarende peger Raffnsøe og Pedersen på, at forestillingen om en helhed, om samfundet, om 'det
fælles bedste' i stigende grad afbildes i forhandlingssamfundets institutioner:
;! ! ! + + # !& + ; ! " % " ! ! ! )
!% + ; " % #'
& ' ( & J Q ! Q ! ! ; !& Q N : ,2 : & A & ' 77 0'
126