Grænser for ansvar - Susanne Holmström

+ 8 $
Med en forståelse af samfundet som polycentreret reformuleres problemanalysen. Vi ser, at problemet ligger
indbygget i samfundets formprincip. Problemet ligger ikke specifikt i det økonomiske funktionssystem ud fra
den forklaring, at økonomien i særlig grad skulle være hensynsløs i forhold til det øvrige samfund, eller i for-
hold til samfundets omverden. Heller ikke i det politiske funktionssystem ud fra den forklaring, at det ikke
formår at styre samfundet længere. Moderniseringsprocessernes belastningsproblematik ligger i selve sam-
fundets formprincip, den funktionelle differentiering.
Jeg er klar over, at min rekonstruktion kan forekomme som en unødig indvikling af umiddelbart indlysende
problemer med miljøet og naturen i øvrigt, de sociale problemer med udstødning osv. Men jeg mener, det er
nødvendigt at tage udgang i de selvorganiserende sociale processer, hvis vi vil udforske betingelserne for
ændringerne i samfundets betydningsdannelser. Som det viser sig, så peger min polycentrerede rekonstrukti-
on også på muligheden af en anderledes identifikation af hovedproblemet for social orden end vanlig.
I min rekonstruktion indkredses problemet dér, hvor det funktionelle differentieringsprincip truer sine egne
byggeklodser, kommunikationen. Problematikken vendes på hovedet, for nok er det sandsynligt, at det kan
undergrave samfundets betingelser, hvis samfundssystemets økologiske omverdensbelastninger ikke får lyd-
hørhed i samfundskommunikationen. Men endnu mere problematisk er det i det sociale blik, hvis samfunds-
kommunikationen irriteres i en sådan grad, at den løber løbsk.
Det er her, jeg aner det centrale problem. Når først omverdensbelastninger tematiseres i samfundskommuni-
kationen, er der ingen overordnet, koordinerende instans, der sørger for mådehold og proportionalitet. Ethvert
af samfundets delsystemer kan kun frembringe resonans med sin egen kode. Og med funktionssystemernes
store gensidige afhængighed kan selv små forandringer i et system gennem resonans udløse store forandrin-
ger i et andet. Udløser den øgede omverdenskompleksitet først kode-specifikke operationer, er et funktions-
system ’værgeløst udleveret’, ’hjælpeløst’, og risikerer at blæse sig op til ’immens ukontrollabel egen-
kompleksitet’ (Luhmann 1986:208).
I det umiddelbare socialsystemiske blik vil en analytisk tematisering af drivhusgasser, social udstødning mv
– altså samfundets eksterne belastninger – pege mod problemet med begrænsede muligheder og specifikt
konditionerede betingelser for samfundskommunikationen. I det radikale socialsystemiske blik bliver pro-
blemet vendt på hovedet og rekonstrueret som for megen resonans. Resonansproblematikken kan således ses
i to ganske forskellige og alligevel interrelaterede sammenhænge: Resonans i forhold til den samfundsekster-
ne omverden. Og resonans i forhold til den samfundsinterne omverden. Se Figur 34.
- .
2 / 9
5
2 /
Figur 34: For lidt og for meget resonans. Efter Luhmann 1986:221-222.
Gennem ydergrænserne skærper samfundet sine kommunikative processers dynamik mod alle ikke-
kommunikative forholds kompleksitet. Jeg betoner atter, at samfundet ikke kan kommunikere med sin om-
verden; det kan kun iagttage sin omverden ud fra sin sociale iagttagelsesoptik og kun kommunikere om sin
omverden ud fra sin egen informationsforarbejdningskapacitet. Samfundet regulerer selv, hvad der gælder
203