Grænser for ansvar - Susanne Holmström

dre eksempler på strukturelle koblinger er forfatningen mellem ret og politik; ejendomsret og kontrakter mel-
lem ret og økonomi.
Mængden af strukturelle koblinger vokser med stabiliseringen af det funktionsdifferentierede samfund. De
independente funktionssystemer er mere end nogensinde afhængige af strukturelle koblinger til andre funkti-
onssystemer. I den forstand er det senmoderne samfund med sin meget høje grad af udspecialisering højin-
tegreret. De strukturelle koblinger er som broer mellem de lukkede, afgrænsede funktionsområder, hvor den
stigende independens avler den stigende interdependens. Strukturkoblingerne medvirker til at afparadoksere
’independens interdependens’-paradokset i samfundet. Der kobles ud fra interdependensen, men på den in-
dependente autopoieses betingelser. Strukturkoblingerne tilgodeser, at funktionssystemer former hver deres
virkelighed gennem reduktion af kompleksitet og beskytter sine grænser 84 : Interdependensen sandsynliggøres
med independensen i behold.
Det er denne voksende gensidige interdependens, jeg ser som udløser af de ændringer i den societale kom-
munikation, der er mit fokus med koncentration om erhvervslivet. Formentlig er det i det lys, at vi, hvor sen-
moderniteten sætter ind i sidste halvdel af 1900-tallet, kan se en stigende konflikt mellem independens og in-
terdependens udtrykt i stigende nedslag af turbulens i organisationer – og med mit erhvervsøkonomiske fo-
kus: Erhvervsvirksomheder. Men, som det vil vise sig, er det ikke den manglende fælles reference, der bliver
problematiseret. Tværtimod. En fælles reference ville nedbryde de uddifferentierede systemgrænser og der-
med svække de kommunikative grænser. Udgangen for analysen vil være, at samfundet arbejder på at bevare
sit evolutionært tilkæmpede funktionelle differentieringsprincip.
Konflikt bliver ikke nødvendigvis en destruktiv kraft. Her vil jeg introducere min graduering af konflikter: I
starten af den historiske periode, jeg iagttager, har konflikterne en karakter, der tilsyneladende ikke kun gæl-
der som en konstruktiv fornyende kraft, men som en destruktiv kraft, der truer systemgrænser. Jf fx Druckers
iagttagelse i 1970erne: ”Manglen på forståelse for erhvervslivet har fremkaldt et miljø, i hvilket virksomhe-
derne måske ikke kan overleve” (Citat 22) – set som trussel ikke mod den enkelte virksomhed, men mod
økonomiens funktionelle dynamik. Således vil mit problematiserende blik se på, hvordan samfundet leder si-
ne sociale konflikter fra destruktive over i konstruktive processer 85 .
+ + )
Med det metateoretiske paradigmeskifte lægges op til andre problemstillinger og -løsninger, end vi ser med
antropocentriske optikker. Jeg vil lægge an til nogle præmisser nedenfor.
Problemet bliver
samfundets fortsættelse til forskel fra problemer for mennesker, miljø
interdependensen (integration) som trussel til forskel fra independensen (desintegration) som trussel
Som rammer for problemløsninger ser vi
socialsystemers selvreferentielle blindhed som forudsætning for erkendelse til forskel fra fx intersubjek-
tive erkendelseskonstruktioner.
= 1 + % " ! . #1 " ! ; ! * 4 " !4 " ! & !
! + ) )+ ) ; ! & ; % ! ! ! ! *
; ! ! % ! '# ,- % 7=9. 0
=/ : + % $ ! & % $ ; ! ! '
C + + & 2 ! " ! & " ; % & ' C !$ % & 2 !
! + & % ! * ! * ! + " ! ) * $
! ' 3 ! " ! * % + " ! & + $ ; @
! ! ! " ! + ! '
89