Grænser for ansvar - Susanne Holmström

erhvervslivet tematiserer, hvordan det reflekterer og beslutter om sine grænser. Vi ser, hvordan der synes
at opstå usikkerhed om bl.a. grænsen mellem politik og økonomi, og i erhvervslivet synes sondringen
mellem normalen og afvigelsen i skred. Når sådanne grundlæggende sondringer, som systemet hviler i,
er i bevægelse, udløses behovet for at tematisere, hvordan erhvervslivet selv reflekterer og beslutter om
sin grænse til omverden. Vi ser, hvordan virksomhederne forsøger at skabe nye billeder af sig selv under
temaer som ’den samfundsbevidste virksomhed’, ’den samfundsmæssigt bæredygtige virksomhed’, ’den
tredobbelte bundlinie’, ’den værdibaserede virksomhed’, som kan danne positioner, hvorfra de kan re-
flektere både indre og ydre grænser.
Værdier som ’inviolate levels’: Værdier bliver et buzzword i perioden. Værdier forstås analytisk som
symbolske forkortelser, der erstatter de højkomplekse forventningssituationer i den løbende orientering,
og som ”tjener som surrogat for en alt for omstændelig, tilbundsgående undersøgelse, for en oplistning
og bekendtgørelse af de faktisk implicerede forventninger” ((Luhmann 1984/2000:358). Synliggørelsen
af værdier med periodens typiske ’commitment statements’ og afrapporteringer om bæredygtighed og
corporate social responsibility forstår jeg som reaktion på den refleksive selviagttagelse i forskellige per-
spektiver: 1) Når egne grænser erfares som kontingente, kan de forventningsstrukturer, de afgrænser, gø-
res til genstand for vurderinger og beslutninger. Det er her, værdier yder et kompleksitetsreducerende fo-
kus på systemets forventningsstrukturer. 2) Omvendt kan forsvarsmekanismer sætte ind, hvor værdier
fungerer som nye ’inviolate levels’ 214 , efterhånden som refleksionen sætter grænserne under begrundel-
sespres. Værdiformuleringer bliver altså en aflastning af den refleksive tilgang. 3) Endelig kan vi se pe-
riodens fokus på værdiformuleringer som en re-imprægnering 215 af markedet som pejlemærke for er-
hvervslivets løbende reprogrammering og de enkelte virksomheders refleksion, og 4) som interne pejle-
mærker i organisationen, når organisations-individuelle variationer sætter sig igennem.
Afklaring af grænser: Den refleksive selviagttagelse fører – hvis socialsystemets grænser og
kommunikationsprocesser holder til belastningen – til en afklaring: Man ser sig selv i sammenhængen.
Det fører tilsyneladende mod periodens slutning til en ny styrkelse af økonomiens grænser:
Asymmetriseringen vægter atter independensen i erkendelse af independensen som forudsætning for
interdependensen; men nu er også interdependensen som forudsætning for independensen erkendt.
Forskellen fra det kontra-aktive stadie er, at denne iagttagelse nu er selvreferentiel, hvor den før var
fremmedreferentiel – oplevet som påtvunget. I erhvervslivets selviagttagelse ændres begrundelsen fra det
kontra-aktive ”vi bliver nødt til” for at sikre vores trivsel, til det refleksive ”vi bør” – i starten med
moralske undertoner; og efterhånden ”vi bør” – fordi sådan er vi konsistente med økonomiens
programmer, med legitim erhvervspraksis; sådan er vi samfundsansvarlige. Det fører videre til næste fase
– god praksis fasen.
Ændringerne i erhvervslivets iagttagelsesskematik afspejler sig i en afstandtagen til det kontra-aktive stadies
praksis. Forandringerne kan således iagttages i sondringerne mellem før og nu: ’Genuine substance superfi-
cial gloss’, ’actions just intentions’, ’seriøs etik billig PR, skalkeskjul’ (Citat 95, Citat 96). Erhvervslivets
ny selvbeskrivelse udtrykkes i en semantik med temaer som corporate social responsibility, corporate citi-
L + * ! " " ! + ' #A !$ , &
%0 ! , 0 & ! !& % $ " & )
! !& * ' ,M 0 C + !
%% !& $',- % . 0' 1 " " ! + )
& + ! ! 4" ! 4' #< ! & ! " & " !
! " ! + ' * + * " % ; 4 4& & ! + ! .
4 4' Z " " 2 ! " " !% " " % ! ! *
& ! ! % + " ! ! ; ' 3 & * *&
! % " , 6 ; ! ! " 2 $ % 0 " " ! & %2 + )
' Q ! " ! & " ; . A + * ! & + + '# ,- % 777. 0
/ - % a ) + ! !4 ; % & 6 - % 77/ 777.8'
289