Grænser for ansvar - Susanne Holmström

over for systemet eller en aktuel managementsemantik. Pointen er, at kommunikationen ikke refererer til til-
stande i mennesket, men til socialiteter.
" ( " 8 $ , A
For det andet vil jeg pege på den analytiske gevinst ved Luhmanns kommunikationsbegreb, som tvinger
blikket på det sociales særegne karakter og til en præcision af det ellers oftest så diffuse begreb gennem defi-
nitionen af kommunikation som socialiteters sidsteelement. Når kommunikationens karakter markeres som
de meningsbærende sociale processer, gives muligheden for en analyse af de sociale præmisser for kommu-
nikationen. Kommunikationen vælger, hvad der giver mening – inden for den til enhver tid aktuelle henvis-
ningshorisont, som den først selv konstituerer, hvorfra den ”griber ud efter noget og lader andet ligge”
(Luhmann 1984/2000:181).
Kommunikation ses således som den specifikke operation, der består af en syntese af tre selektioner: Medde-
lelse; information; og forståelse af differencen mellem information og meddelelse (Luhmann 1984/2000:kap
4) 37 . Teorien taler først om kommunikation, når ego forstår, at alter (alter ego) 38 har meddelt en information;
denne information kan så tilskrives alter. Meddelelsen af en information er ikke i sig selv kommunikation.
Den er ”intet andet end et selektionsforslag, en tilskyndelse og kommunikationen kommer kun i stand ved, at
denne tilskyndelse gribes, ved at pirringen processeres” (Luhmann 1984/2000:180).
Kommunikationen realiserer sig først, når den bliver forstået: Når kommunikationens saglige og sociale di-
mension bliver forstået som forskellige selektioner. Uden forståelse ingen kommunikation, men når forståelse
iagttages som selektion i kommunikationen, relaterer det sig ikke til psykiske aspekter. Forståelse implicerer
kun, at en meddelelse og en information skelnes og tilskrives som selektioner, så der skabes tilslutningsevne
til videre kommunikationer 39 .
, '
! % / ! %
Figur 6: Differencer relateret til kommunikationens grundlæggende difference mellem meddelelse og information.
Den bærende pointe er, at kommunikationsbegrebet dermed indfanger processernes selektivitet. Kommunika-
tionens socialsystemiske reference aftvinges konstant i analysen. I min senere analyse af de kommunikatio-
ner, som vi kan iagttage empirisk tematiserer erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar, bliver det afgø-
rende for at forstå samspillet i de sociale processer netop at kunne lokalisere selektiviteten bag.
8 #O " ! * ! * !! ! % ! ! ' C
& * ! ! ! + ' * ! # ,- % 778 .97)8 0' C
! % $ & ! - % 6 + + "* H % , !& ; & + + 0 ! A % ! , )
& & + % ! 0 ,- % 7= . = ) = 0' 3 ! * 779 778. '
= ! " ! ! , ! 0 * + ; & ! % & !! ! ! " )
! ! % ! ',- % 7= . 0' C ! + + )& )
" & % ; !* ' > % " & * + - % + & % + ! + )
& ! + & %$2) , 6 & % & ! % !0& ; " ; !'
L ! " ! " + $! % " "; , > % . 0'
7 ) ! + $ & ! ! * + )
" 4 '
48