Grænser for ansvar - Susanne Holmström

kusere på kontinuiteten i det funktionelt differentierede samfunds grundmønstre. Jeg peger på mulighederne
af evolutionære justeringer i funktionssystemernes programmer som en løbende stabilisering af grænser sna-
rere end på en nedbrydning af grænser, og dermed også på en stor kontinuitet i de dynamiske processer. Det
er en væsentlig iagttagelse for analysen af et felt, hvor forskningen netop problematiserer de grundlæggende
rationaler i samfundet.
Den bærende problematik i afhandlingen er således efterhånden indkredset til, hvordan det funktionelt diffe-
rentierede samfund sikrer sig mod selvdestruktion. Vi har set, hvordan problematikken først kunne indkred-
ses som, at samfundet mere end nogensinde er sensibelt over for sin belastning af omverdenen – mennesket,
naturen. Vi har set, hvordan disse problemer har vanskeligt ved at finde aflastning, fordi 1) hvert funktions-
system kun kan iagttage og behandle belastninger ud fra sin egen systematik – i det funktionelt differentiere-
de samfund kan vi ikke lokalisere en central regulerings-, kontrol- eller koordineringsinstans; 2) vi har såle-
des også set, hvordan vi først ser iagttagelsen af samfundseksterne omverdensbelastninger slå igennem for
alvor, når det funktionelt differentierede samfunds independenser stabiliserer sig i en sådan grad, at interde-
pendenser tilsvarende øges – og dermed motiverer funktionssystemer til en øget samfundsintern sensitivitet,
og endelig 3) hvordan vi ser problematikken ændre sig til, hvordan samfundet undgår at gå kommunikativt i
blokade, når den øgede sensitivitet fører til hyper-irritation i de kommunikationsprocesser, som konstituerer
samfundet.
Det vil jeg i næste del forsøge at fremanalysere gennem iagttagelsen af den iagttagede periode ud fra tidsdi-
mensionen.
Med samfundet forstået som en kompleksitetsreducerende mekanisme bliver det klart, at samfundets evoluti-
on ikke er lineær; der er ikke tale om en slags mål-middel rationalitet, men en selvrefererende, cirkulær ratio-
nalitet: Som samfundet udvikler sig, afføder det stadig flere og nye kompleksitets-reducerende strukturer –
som igen afføder stadig flere og nye kompleksitetsreducerende strukturer – som atter igen afføder nye struk-
turer… osv:
! % 5 2
5 ! (;