Grænser for ansvar - Susanne Holmström

( '
Hvordan er vi nået fra en forståelse i erhvervslivet fra ”samfundsansvar som opfyldt, når indtjeningen er sik-
ret” (Citat 13) til ”miljøhensyn og indtjening som samme sider af sagen” (Citat 130), som jeg skitserede i
indledningen? Det vil jeg som mit empiriske iagttagelsesfelt ridse op gennem iagttagelser af erhvervslivets
legitimitet og samfundsansvar over den historiske periode, hvor vi kan se markante ændringer i forventnings-
billedet. Ridset tjener til at indikere det iagttagelsesfelt, jeg efterfølgende gør til genstand for analyse. Sigtet
er ikke en dækkende redegørelse.
Fordi min tese er evolution med udgang i et polycentrisk samspil mellem samfundets uddifferentierede om-
råder med vægten på ændringer i forventningerne til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar har jeg
valgt at iagttage et udsnit af iagttagelser, der kan lokaliseres bredt i samfundet. Sagsdimensionen – temaet –
bestemmer både tids- og socialdimensionen. For de to sidste bliver udvælgelses-distinktionen altså: Hvor
længe har man tematiseret erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar? Hvem har tematiseret det hvordan?
Det brede anstrøg kan kritiseres – og omvendt forsvares. Kritiseres, fordi mange særtræk i regioner, i bran-
cher, i individuelle virksomheder sandsynligvis spiller ind, men ikke indfanges. Omvendt er det netop min
ambition at se de store træk og ikke lade mig føre på vildveje af specifikke betingelser, regionale særpræg,
spektakulære begivenheder og enkeltsager. Kritiseres, fordi jeg ikke inddrager økonomiens konjunkturer i pe-
rioden eller større politiske ændringer. Men i mit blik er sådanne forhold ikke en direkte del af den komplek-
sitet, jeg forsøger at indfange. Det er forhold, der kan sløre blikket for den samfundsmæssige trend, jeg vil
iagttage. Derfor må blikket renses. Det empiriske kildemateriale er, hvad jeg har valgt at se på med det un-
drende blik fokuseret på periodens ændringer i forståelsen af erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar –
og ud fra ambitionen om en særlig indsigt i de sociale kræfter i denne udvikling; vel vidende, at den vil lukke
af for anden indsigt. Samtidig er blikket således bredt i forsøget på at undgå for monokontekstuelle analyser
og for at kunne se det polykontekstuelle samspil.
Vil vi se alt ser vi ingenting.
Jeg strukturerer iagttagelserne fra den iagttagede periode synkront på to dimensioner: Iagttagelser 1) i er-
hvervslivets instabile omverden, 2) i erhvervslivet. ’Genfortællingen’ vil være så neutral som muligt – vel vi-
dende, at alene valget af materiale, det underforståede samspil imellem de gengivne iagttagelser og den kon-
tekst, de i det store hele bringes i ud fra en specifik historisk position i valgøjeblikket, umuliggør en neutral
genfortælling. Som jeg ser det, er det en generel kondition for samfundsvidenskaben.
Min position er således, at der ikke kan gives noget endegyldigt rigtighedskriterie for valgene i empirisk ma-
teriale. Derfor har jeg valgt at iagttage forskellige iagttagelser i mit genstandsfelt over tid for at se, hvordan
virkeligheden bliver til i de forskellige perspektiver, og hvordan perspektiverne – iagttagelsesskematikkerne
– ændrer sig. Det gælder her, at det kun kan være min gengivelse af iagttagelser – men jeg gengiver i første
omfang uden min analytiske iagttagelse af iagttagelserne, dvs trivielt. Jeg forsøger at være stum og lade fel-
tets iagttagelser tale for sig selv – igen vidende, at det er en illusion. Jeg kan kun se, hvad min iagttagelses-
skematik er følsom over for i iagttagende stund.
Det bliver et fragmenteret og fragmentarisk billede, der tegner sig. En pointe i afhandlingen vil være, at be-
tydningsdannelsen i samfundet sker i et hyperkomplekst samspil imellem en lang række positioner, hvor de
hver for sig og hvor deres interrelationer konstant ændrer form og betydning.
110