Grænser for ansvar - Susanne Holmström

! (;;;$BB
Således bliver det også en væsentlig pointe i mine efterfølgende overvejelser, at indtjening ikke er et mål i sig
selv. Indtjeningskriteriet er en del af den cirkulære mål-middel dynamik, der fortsætter de økonomiske pro-
cesser, med Luhmanns ord:
5 5
! (;;;$==%
Netop i betaling for betalingens skyld er en motivmangel i antropocentrisk forstand indbygget. Den egentlige
drivkraft bag dynamikken er hverken en sikker fremtid, mere ejendom, kapital, flere arbejdspladser, større
produktion osv. Drivkraften handler alene om ”økonomiens selvkontinuering”, hvor tilsvarende indtjening
ikke er et mål i sig selv, men kun tjener til at fortsætte de økonomiske kommunikationsprocesser, dvs beta-
linger 76 . Det er i det blik, vi kan forstå betalingens dynamik og fatte økonomiens evolutionære processer som
formålsløse i en traditionel substansorienteret forståelsesramme: Drivkraften i et autopoietisk system – hvad
enten vi taler som samfundet, funktionssystemer eller organisationssystemer – er fortsættelse af de kommu-
nikative processer. I økonomien: Penge for penges skyld. Eller snarere: For fortsættelsen af betalingsproces-
serne. Når jeg glæder mig over at se græsset gro for så atter at vende blikket på min afhandling, så synes jeg
for et øjeblik, at denne rekonstruktion af de sociale processer overgår den vildeste fantasi. For så at konstate-
re, at vi kan iagttage den i udfoldelse hver eneste dag, og ikke kun for økonomien.
Som for andre socialsystemer gælder det, at økonomisystemets kommunikationsprocesser består af tempora-
liserede selektioner, af begivenheder, som, idet de begynder, også straks hører op. For økonomisystemet gæl-
der den særlige dynamik, hvor betalinger er det basale element. Det betyder, at økonomien må sørge for en
bestandig reproduktion af betalinger. Ellers ville det fra det ene øjeblik til det andet ophøre med at eksistere.
Som autopoietisk system kan økonomien kun reproducere sig selv af sig selv.
Det betyder, at økonomien som dynamisk system snarere beskrives og problematiseres ud fra sin egendyna-
mik end ud fra stabile strukturer. Priserne udgør de forventningsstrukturer, som er installeret instabilt – og det
vil sige foranderligt (jf Luhmann 1999:33). Det vil senere i analysen af det empiriske iagttagelsesfelt få be-
tydning, når vi ser både produktions- og salgspriser ændre sig fx afhængig af, om produktet er produceret un-
der miljøvenlige og socialt ansvarlige forhold eller ej. Men problematikken bliver ikke økonomisk stabilitet;
derimod fortsættelse af den økonomiske kommunikation – den stadige reproduktion af betalinger. En øko-
nomisk teoris problem bliver i min rekonstruktion at iagttage, hvordan økonomien sikrer fortsættelsen af de
specifikke økonomiske kommunikationsprocesser. Det vil tilsvarende være en præmis i min analyse.
8/ #[ " $ ! + ; ' 1 ; !!$ " ! " ! ' C ! ";!!
+ + " ! ' A + ; ! ; ' * & ! & !*
% ' ; ! & ! + ! !! ! + ! ' C ! ! , " )
! & ! + ! ; $ 0 ! " & 4 4 ! % & !
2 & + & " 2 + ! $ ! " ! ! * ' C 2 ! % ! $
!& ! + 2 $ " ! ! '# ,1" '.9/)990
89 < # *" " & ! " ! ! * ! ! ! ) ! " + , ! % % )
0& " * " ! & ! " ! ! !$ ! ; !* " ! #',1" '. =0
81