Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Det sociale indeks: Verifikation
Det Sociale Indeks er et værktøj, der sætter det sociale ansvar på dagsordenen og som kan anvendes af alle typer arbejdspladser.
Styrken ved værktøjet er især, at det sætter en dialog i gang på arbejdspladsen, der medfører, at ledere og medarbejdere
diskuterer sig frem til, hvor virksomheden er god til at løfte det sociale ansvar og hvor den kan forbedre sig. (...)
Men det sociale ansvar er også blevet mere end et internt anliggende på virksomhederne. For mange typer arbejdspladser
er det blevet en konkurrenceparameter, hvor virksomheder med en miljømæssig, etisk og social profil får de bedste medarbejdere,
får mere opmærksomhed fra investorer, forbrugere, pressen osv. Derfor er der kommet en øget interesse for at
kunne meddele omverdenen sin sociale profil på en enkel måde.
For at give virksomhederne mulighed for at bruge Det Sociale Indeks eksternt har Socialministeriet i samarbejde med
Teknologisk Institut og KPMG udviklet et koncept, der gør det muligt at få kontrolleret det resultat, som virksomhederne
selv er kommet frem til, af en uvildig part (verificering).
Citat 116: Socialministeriet opfordrer virksomheder til verificering af deres sociale ansvar – og bruger som motiv blandt
andet, at en sådan verificering er et konkurrenceparameter (Socialministeriet 2001).
I sommeren 2002 lancerer det statslige Forbrugerinformation ’forbrugernes internetportal: Etikbasen’, hvor
forbrugerne kan checke tilmeldte virksomheder af på deres ’etik og sociale ansvar’:
Etik og socialt ansvar
Konkurrencen på de bløde værdier er kommet for at blive. I dag vil forbrugerne ikke nøjes med en god stol. De vil have
en stol fra en virksomhed, der er kendt for noget godt. Eksempelvis for at have en god personalepolitik eller et fornuftigt
syn på menneskerettigheder.
Et benzinselskab der diskriminerer ansatte på grund af deres etniske oprindelse risikerer at tabe kunder. Forbrugerne vil
også vide om virksomhedens underleverandører tillader deres ansatte at organisere sig. Eller om pengeinstituttet beskytter
personoplysninger ordentligt.
Ikke kun forbrugerne er optaget af etik og virksomheders samfundsansvar. Stadig flere virksomheder udvikler deres forretning
og forbedrer deres produkter i åben dialog med en kritisk omverden. Etik og udvisning af samfundsansvar er
blevet et konkurrenceparameter.
Citat 117: www.fi.dk/etikbasen, november 2002. mf
NGOere bruger lignende argumentation for mærkningsordninger som konkurrenceparameter. Fx lancerer
miljøorganisationerne (WWF, Nepenthes) sammen med erhvervslivet det bæredygtige certifikat Forest Ste-
wardship Council (FSC 2002), som er en garanti for, at træ og træprodukter ikke kommer fra belastede regn-
skovsområder:
Markedet for FSC-mærkede træprodukter er i stadig stigning, og derfor har en del virksomheder udtrykt behov for assistance
til PR, markedsføring og påvirkning af miljøpolitikken fra NGOer med indsigt i FSCs standarder. Derfor har
WWF Verdensnaturfonden introduceret skov- og handelsinitiativet WWF Skov 2000. Initiativet skal etablere partnerskaber
med danske virksomheder, der handler med træ og træprodukter, og dermed være med til at fremme beskæftigelsen
indenfor den bæredygtige skovbrugs- og træindustri.
Citat 118: www.wwf.dk 2002-07-27
Tilsvarende viser internationale forbrugerundersøgelser, at en stor del af forbrugerne i 1. verdenslande lægger
overvejelser over en virksomheds miljø- og socialpolitik ind i deres købspræmisser:
.. the majority of consumers in Australia (71%), the US (67%), Germany (62%), Singapore (56%) and the UK (55%)‚
would consider buying a different brand or product if they were concerned about how the company making their current
brand treated its employees, harmed the environment, or used child labour.
Citat 119: Fra international forbrugerundersøgelse “Understanding the Consumer Mindset in Brand Selection”, bestilt
af public relations virksomheden Weber Shandwick Worldwide hos SWR Worldwide, hentet på
www.webershandwick.com 2002-02-05. mf
149