Grænser for ansvar - Susanne Holmström

udemokratisk organisation, eller når et stigende antal NGOere indgår i vekslende forhandlingsfora med poli-
tik og økonomi. Her ser det ud til, at der opleves en grænseoverskridelse. Protestmoralen opleves at skulle
være ubetinget funderet, og ikke påtage sig den funktionelle og/eller organisatoriske systematik. Men – som
vi tilsvarende kan fremanalysere det ud fra den iagttagede empiriske periode – så peger Luhmann netop på,
hvordan vi bør være analytisk åbne over for integrationer imellem funktionssystemer og sociale bevægelser:
E 2
! (;;= $()=%
7
Denne integration ser vi således ikke alene den ene vej; altså med absorption af protesten i funktionssystem-
specifikke programmeringer (såsom sustainable development departments, etiske programmer, rapportering
på den tredobbelte bundlinie) – men også den anden vej, hvor en del af protestmoralen antager funktionssy-
stemiske træk og/eller indgår i forskellige forhandlingsfora med funktionssystemiske organiseringer.
+ ( (
Krohns rekonstruktion af vekselspillet som et væsentligt bidrag til samfundsmæssig læring ser jeg inden for
rammerne af Luhmanns iagttagelse af protestkommunikation som en af samfundets selvbevarende installati-
oner:
(;;;$))+% (;>
: :
Det er disse karakteristiske moralske kontroverser, som ifølge Krohn bidrager til opbygning og nedbrydning
af mere eller mindre bestandige og udbredte værdimønstre: Et samfunds fleksibilitet afhænger af, om det kan
forarbejde spændingerne imellem institutionel moral og protestmoral. Vi ser således i bevægelsen over tid,
hvordan både protesten skifter karakter og antager funktionelle træk, og hvordan de sociale processer overgår
fra moralske kontingenserklæringer, som efterhånden iagttages og reformuleres af funktionssystemerne ud
256
! % .
fra hver deres skematikker. Luhmann ser i 1968 protesten som funktionel:
7
! (;