Grænser for ansvar - Susanne Holmström

" ) ( /
Irritation er forudsætning for evolution. Den udfolder sig som en tilstand, der pirrer erhvervslivets kommuni-
kation, men som til at begynde med lader stå åbent, om strukturer skal ændres eller ej; altså ”om der skal ind-
ledes læreprocesser over videre irritationer eller om systemet skal forlade sig på, at irritationerne med tiden
forsvinder af sig selv, fordi de kun var en engangsforeteelse” (Luhmann 1997a:790).
Som vi kan se det, forlader erhvervslivet sig i en lang periode på, at irritationerne forsvinder af sig selv. Det
gør de ikke.
Omverdenens instabilitet opleves i voksende grad som havende negativ effekt på markeds- og lovgivnings-
forhold. Det iagttages i erhvervslivet og drøftes på konferencer, hvordan stadig flere virksomheder får alvor-
lige skår i deres image på grund af det, der i befolkningen opfattes som manglende samfundsansvar 205 . En af
foregangsvirksomhederne, Novo Nordisk, begrunder sin sensitivitet for den nye omverden med svigtende af-
sætning efter en ’mediestorm’ mod enzymer i 60erne: Selv om ”sagen var rejst på et helt forkert grundlag,
(...) var vores omsætning nærmest faldet til det halve, inden vi nåede at få sat et beredskab på benene” (Citat
4). I en anden stor dansk virksomhed, Superfos, taler man om ”mulige følger over for potentielle medarbejde-
re, kunder og leverandører” og understreger ”især virkningen over for politikere og embedsmænd. Politikere
er overordentlig følsomme over for den offentlige mening, og Superfos har mødt en modstand ved ansøgnin-
ger om udbygning af virksomheden, som B&O og Lego næppe har mødt” (Citat 20).
Vi kan iagttage en forandringssemantik med vægt på tidsdimensionen slå langsomt igennem i erhvervslivet:
”Virksomhederne må begynde at interessere sig for deres samfundsansvar”, ”det er ikke for sent at tage fat”,
”det er ikke længere tilstrækkeligt, at virksomheden koncentrerer sine interesser omkring de direkte afsæt-
ningsmæssige forhold”, ”der var engang”, ”sådan er det ikke mere”.
Den instabile omverden bliver efterhånden synlig som ’interessent-modeller’, som i mit blik er forsøg på at
stabilisere instabiliteten, reducere og rekonstruere kompleksiteten i grupperinger, der kan fattes med er-
hvervslivets sondringer. Afgørende for, hvorvidt omverdensbegivenheder vinder resonans i erhvervslivet, er
altså, om det iagttages at have betydning for erhvervslivets fortsættelse, ”om det kan bringes til at bidrage til
virksomhedens mål-opfyldelse” (Citat 25). Dette perspektiv ser de omverdenssystemer, som enten kan true
systemets independens eller omvendt fremme dets kommunikative processer (og det vil fundamentalt sige
betalinger) 206 .
Fra ignorering eller reaktion kan erhvervslivets holdning til den instabile omverden efterhånden iagttages
som kontra-aktiv. Vi ser et skift fra den negerende fase til en begyndende tematisering af variationer. Be-
grundelsen er ”vi bliver nødt til” – af hensyn til vores omdømme og den tillid, der er nødvendig for at sikre
ressourcer, autonomi og handlerum. Altså et konventionelt økonomisk paradigme ud fra en 1. ordens for-
svarsposition. Omverdenens instabilitet vinder langsomt resonans, og fører, som jeg ser det, i første ombæ-
ring til et styrket grænseforsvar i erhvervslivet for at sikre stabiliteten. Det gælder således som en ”kontrover-
siel fortolkning’ endnu i 1984 at tale om ”modifikation af profitmaksimeringsmålsætningen” (Citat 11).
’Kontroversiel’ kan vi sidestille med manglende konsistens med økonomiens konventionelle programmer og
hukommelse.
/ 3 6 $! $ % ! " ! & ! $ C !" $ ; A 1< 7= '
N Q ! 7= '
9 O $! & #: " 5 % % + " % ; )
% % % ! G '# , ! 77 . 0
278