Grænser for ansvar - Susanne Holmström

”samfundet ethvert ansvar for sin egen økonomi, og der findes jo heller ingen instanser, dvs en overklasse,
som man kan vende sig til for at mane til et sådant ansvar” 132 (Luhmann 1999:62-63). Det har den analytiske
konsekvens, at skal vi finde motiver for samfundsansvar, for at ændre grænsesætninger, for at tage omver-
denshensyn mv, så skal vi finde dem selvreferentielt i de funktionelle dynamikker.
Renser vi analytisk forståelsen af økonomien til et system, som består af kommunikation og kun af kommu-
nikation og alene har den ambition at fortsætte sig selv – dvs betalingsprocesserne – bliver mottoet: Jo mere
kommunikation, jo flere betalinger, des bedre. Den evolution, som det funktionelt differentierede samfund er
udtryk for, illustrerer netop, hvordan samfundskommunikationen til stadighed løber i en retning, der fremmer
processerne selv; hvor målet altså er midlet og omvendt. Det gælder for samfundssystemet, det gælder for
hvert af de uddifferentierede funktionssystemer, og dermed også for økonomien. En overgribende samfunds-
rationalitet er illusorisk i et polycentreret samfund uden muligheden for et helhedsperspektiv. Hvert systems
drive er den særlige selvreferentielle rationalitet, hvor kommunikationsprocesserne begrunder sig selv.
Således ser vi også, at selv om samfundsansvaret indikeres over skiftende sondringer i erhvervslivet i den
iagttagede periode, forbliver samfundsansvarets reference til den styrende lededifference (+/÷ betale) den
samme. Det bliver samfundsansvarets funktion at styrke de økonomiske kommunikationsprocesser – ikke
indtjening i sig selv, men betalingens kredsløb. I periodens start ser erhvervslivet samfundsansvar ud fra den
konventionelle sondring, hvor indtjening er lig med samfundsansvar. Et bredere samfundsansvar afvises som
samfundsuansvarligt. Omvendt ser vi mod periodens slutning det bredere samfundsansvar iagttaget som for-
udsætning for indtjeningen. Iagttagelsesskematikken ændrer sig således. Men den grundlæggende økonomi-
ske lededifference, som iagttagelsen af erhvervslivets samfundsansvar hviler i, ændrer sig ikke.
Således synes appeller til menneskets gode vilje at skygge for indsigt i forhold til samfundsansvaret, når vi
iagttager de stærke evolutionære kræfter, der har stabiliseret økonomisystemet i betalingens dynamik (og an-
dre funktionssystemer i hver deres systemspecifikke dynamik), som ikke behøver noget formål, noget motiv,
nogen mening uden for sig selv for at fortsætte sine processer – i en uendelighed.
" " + C
Økonomiens samfundsansvar ændres med det ændrede iagttagerperspektiv fra ansvar for omverdenen til an-
svar for samfundet. Det er et samfundsansvar, jeg netop forstår som at sikre økonomiens independens. For
andre funktionssystemer gælder noget tilsvarende med pågældende funktionelle fortegn. Som i kapitlet før
for det ahistoriske samfundssystem vil jeg således rekonstruere samfundsansvaret for vor tids samfund. Her
bliver samfundsansvaret tilsvarende funktionelt differentieret, som jeg vil eksemplificere det med økonomi-
systemet. Først og fremmest fremanalyseres to typer belastningskomplekser, som relaterer sig til to typefor-
skellige omverdener – dels økonomisystemets omverden uden for samfundets grænser, dels økonomisyste-
mets omverden inden for samfundets grænser.
- % " & # + ! ;+ + ' C " & !
& + & $ ! " ! ' :
& % !& ! ! !$ # ,- % 777.9 0'
177