Grænser for ansvar - Susanne Holmström

direktør i edb-virksomheden Erik Mainz A/S, Kirsten Mainz, at alle lov-krav er bandlyst på dette område: ”Skal der
ændres holdninger, må det ske ad frivillighedens vej. Det er jo også derfor vi arbejder så intenst i netværket.”
Citat 85: I slutningen af 1990erne begynder alternative regnskaber for ’samfundsmæssig bæredygtig ledelse’ at slå an.
Revisorer ser et nyt marked. Erhvervslivet ser en mulighed for at ændre holdninger mod styrket selvregulering for at
undgå lovgivning. (Bang 1997-07-02) mf
I 1995 er grønne regnskaber gjort lovpligtige for såkaldt miljøtunge virksomheder, med et selvregulerende
og legitimerende sigte:
Det grønne regnskab skal i en let tilgængelig form informere offentligheden om, hvordan miljøtunge virksomheder påvirker
miljøet. Det grønne regnskab følger virksomhedens økonomiske årsregnskabsperiode og skal kunne forstås af en
læser, der ikke er fagligt kyndig.
Erfaringerne viser, at virksomhederne fokuserer mere på deres miljøindsats, når de har pligt til at tilvejebringe og offentliggøre
informationer om virksomhedens miljøbelastning.
Citat 86: Mere om grønne regnskaber, Miljøstyrelsen www.mst.dk 20030612
Begrebet den politiske forbruger slår an, defineret som ”en adfærd, hvor forbrugeren i valget mellem produk-
ter og producenter bevidst lægger vægt på holdninger og værdier, som retter sig mod fællesskabet” (Carsten
Beck 1997) – og efterhånden den politiske virksomhed, investor, medarbejder – på en række af konferencer
ud fra argumentationen, at ”de sidste års begivenheder har med al tydelighed vist, at forretning og politik ik-
ke kan adskilles” (Citat 89). En rapport konkluderer i august 1996, at ”en helt ny virksomhed – den politiske
virksomhed – vil dominere det globale marked efter årtusindskiftet”:
I modsætning til den traditionelle virksomhed, vil den politiske virksomhed anse begreber som den politiske forbruger, en
økologisk bæredygtig udvikling, socialt medansvar og kamp for menneskerettigheder som en integreret del af sin egen interesse-sfære.
Ifølge rapporten er modpolerne i erhvervslivet netop den traditionelle virksomhed over for den politiske virksomhed. Den
traditionelle virksomhed har en snæver definition af sin egeninteresse og omverdenen. Den er reaktiv og lukket og fokuserer
ofte udelukkende på økonomiske aspekter, når den skal vurdere sig selv. Her over for står så den politiske virksomhed
som åben, en del af den bredere omverden, hvor alle virksomhedens aktiviteter principielt påvirker det omkringliggende
samfund – og omvendt.
Citat 87: Politikken om rapporten Den politiske virksomhed – erhvervslivets svar på den politiske forbruger og nye markedsvilkår
af Mandag Morgens Strategiske Forum 1996-08-05 (Skovhus 1996).
Rapporten konkluderer også, at den politiske virksomhed ikke vil vokse frem af idealistiske årsager, men
fordi den politiske virksomhed er til gavn for virksomhedens og aktionærernes langsigtede interesser.
Det iagttages, at offentligheden stiller krav til dansk erhvervsliv i udlandet om en politisk adfærd
(Christensen 1998). Markedets aktører siges at tænke 'politisk', og rådgivere er med til at promovere ideen:
Vi er på vej mod en situation, hvor store virksomheder ikke længere har råd til at blæse på moral og samarbejde med diktaturer,
fordi stadig flere forbrugere siger fra. – Folk er begyndt at stemme med deres pengepung, og efterhånden som bevidstheden
gror i hele Vesten om, hvad der er godt og skidt på denne klode, er forbrugermagten blevet en magt, som store
virksomheder ikke kan overse.
Citat 88: Mike Regester, Institute of Public Relations, Politiken 1995-11-16.
Det ny politik-begreb tematiseres hyppigt på en serie af konferencer for erhvervslivet. Fx holder DTI konfe-
rence om Den Politiske Virksomhed. Konferenceprogrammets argumentation lyder:
141