Grænser for ansvar - Susanne Holmström

nyhedsmedia osv. Det ser jeg i snæver sammenhæng med, at funktionsprimatet medvirker til at stabilisere
forventninger og dermed fremme de organisatoriske kommunikationsprocesser og muliggøre øget kompleksi-
tet i en organisation.
Men selv med ét funktionsprimat gør organisationer indrømmelser til andre funktioner, i større eller mindre
grad. Hvilke organisationer kan fx klare sig uden reference til det økonomiske funktionssystem? Selv kirker,
skoler og protestbevægelser behøver penge. Og selv en erhvervsvirksomhed med primat i det økonomiske
funktionssystem har minimum reference også til det juridiske system. Organisationer er ikke som funktions-
systemer binært kodede og orienterer sig altså ikke efter en enkelt positiv/negativ-sondring som +/÷ eje, sand,
ret. Alligevel vender organisationer sig, i det omfang, de er aktive i bestemte funktionssystemer, mod disses
koder. Det fremmer kommunikationen, når man kan afstemme forventninger som forudsætning for at indlade
sig på kommunikation: Man kan se, om man har at gøre med fx en erhvervsvirksomhed (økonomi) eller en
humanitær organisation (omsorg), en domstol (ret), en avis (nyhedsmedia) eller en forskningsinstitution (vi-
denskab). Således er det også her, det bliver illegitimt, hvis erhvervsvirksomheden træffer beslutninger alene
for at skabe nyheder efter nyhedsmedias selektionskriterier, og hvor vi tilsvarende ser de økonomiske proces-
ser stritte imod grænsenedbrydninger til omsorgssystemet; dvs imod en destabilisering af forventningsmøn-
strene. Hvor det bliver illegitimt, hvis nyhedsmedia styres af økonomi; redaktionen må ikke ligge under for
markedsføringsafdelingen, og bestyrelsen ikke blande sig i redaktionelle beslutninger. Tilsvarende stritter de
sociale processer imod gennem aktivering af delegitimeringsprocesser, af skandaler, hvis en erhvervsvirk-
somhed forsøger at købe forskningen til resultater, der er struktureret efter den økonomiske kode: Jagten på
betalinger – i stedet for den videnskabelige: Jagten på indsigt. Og i øvrigt omvendt. Og så videre.
Men for mig bliver den væsentlige pointe med det samfundsperspektiv, jeg anlægger, at organisationer øger
samfundets kommunikationspotentiale ved at koble mellem funktionskoder. Det funktionelt differentierede
samfunds stive rammebetingelser på én gang bevares og blødgøres. Og samtidig med tilvæksten i kompleksi-
tetsreducerende socialsystemer øges kommunikationspotentialet i det store samfundsperspektiv.
B ) 7
Hvor vi i både forskning og praksis ofte hører formuleringer som ’virksomhed og samfund’, som var virk-
somheden en mekanisme uden for samfundet; og i den forlængelse om virksomheden som repræsentant for
en særinteresse i modsætning til samfundets fællesinteresse; og hvor vi definerer en virksomhed som karakte-
riseret ved en gruppe menneskers arbejde om fælles mål; eller ligefrem tillægger virksomheden højere mål,
såsom at tjene samfundet – så bliver billedet radikalt anderledes i det systemteoretiske blik. Her er organisa-
tioner opstået og udviklet som et supplerende princip for systemdannelse i evolutionsprocesserne med sam-
fundssystemets tiltagende kompleksitet. Et princip, der både aflaster kompleksitet og opbygger ny specialise-
ret kompleksitet, og som gør samfundet ultrastabilt.
Med dette blik bliver det centralt at iagttage netop organisationssystemer, når forskningsobjektet er samfun-
dets refleksive processer, fordi moderniseringsdynamikkerne slår ned i organisationer. Funktionssystemerne
som eneste systemprincip ville med den tiltagende kompleksitet sætte samfundets stabilitet over styr. Deres
operative lukkethed og autonomi forøger i det store samfundsperspektiv både deres egendynamik og gensidi-
ge påvirkning, både deres uafhængighed og afhængighed:
7
94
! "### $);=%