Grænser for ansvar - Susanne Holmström

systeminterne præmisser. De funktionelle iagttagelsesskematikker reprogrammeres for at styrke de uddiffe-
rentierede funktionelle kommunikationsprocesser. Her vil jeg inddrage endnu en analytisk distinktion for at
skærpe min iagttagelsesskematik, når fokus er den funktionsdifferentierede fleksibilitet og ændringer i for-
ventningerne til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar. Det er en distinktion, der parallelliserer inde-
pendens/ interdependens, autopoiesis/strukturel kobling, funktion/ydelses skematikken, nemlig den analyti-
ske sondring mellem kode og program i et systems strukturer. Den åbner op for sensitivitet og gensidige ju-
steringsprocesser funktionssystemerne imellem med funktionsgrænserne i behold – independens under hen-
syntagen til interdependensen.
Koden giver ingen ’brugsanvisning’, men orienterer kun de kommunikative processer. Evolutionære juste-
ringer – det vi kan kalde den sociale læring – må derimod ske over programmer, som fastlægger betingelser
for +/÷ koden, dvs for betalinger i økonomisystemet:
/
* $ !L % 2
E
!4 (;;=$") %
En øget sensitivitet (åbenhed) skal vi altså se efter i funktionssystemernes programmer, og tilsvarende er det
her, vi kan lokalisere systemernes læreevne og læring (ihukommende de muligheder, hukommelsen konditio-
nerer). Tilsvarende er det programmer, som fortolker og styrer, om adfærd 181 gælder som korrekt og legitim;
som altså identificerer forventninger. Dermed bliver program-begrebet centralt, når fokus er på ændringer i
forventninger til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar.
8 .
/ 4 .
A $ D $ , : : 2
& / $ C R $ C
C 9 C
7 A +A÷ : 2
: 2
8 6 2 ' 1
E :4 : , : :
Figur 45: Økonomisystemets programmer i forhold til kode. En tilsvarende skematik gælder for andre funktionssystemer.
På niveauet for programmer kan et system således udskifte strukturer – lære – uden at miste sin funktionelle
identitet:
= ! ; ! ; + '
239
%
9
!
2