Grænser for ansvar - Susanne Holmström

evægelsernes vinkel, som overvejende ikke synes at ville opretholde samfund, men forandre radikalt, om
ikke ligefrem afskaffe i den bestående form.
+ " /
Også for offentligheden kan vi fremanalysere en særlig dualistisk dynamik i forhold til samfundets domine-
rende funktionelle kommunikation. I mit blik kan offentligheden forstås som samfundets vagthund, der akti-
veres, når grænser bliver problematiske for det funktionelt differentierede samfund. Således kan det sandsyn-
liggøres, at vi ser offentligheden aktiveret i særlig grad, når ’independens interdependens’-paradokset evol-
verer til et stadie, hvor independensen truer interdependensen – og omvendt. Men det betyder også, at inde-
pendensen kan blive truet, når offentligheden i et system sår tvivl om dets grænsers nødvendighed. Det kan
sætte det system, der ser sig iagttaget i offentlighedens optik, i en hyper-irriteret tilstand med grænserne på
spil. Derfor bliver det relevant med det analytiske blik at lokalisere mekanismer, der installeres i samfundet
som forsvar for offentlighedens optik.
+ " ( &
Baecker lokaliserer to afværgemekanismer i offentligheden selv: 1) At offentligheden må forstå sig selv som
kontingent. 2) At den kommunikation, offentlighedsoptikken producerer, forstås alene som mening (jf
Baecker 1996). Offentligheden må forholde sig selv, hvad den gør for alle andre systemer: Kunstighed og
kontingens. Den kan ikke reproducere andet end meninger. Det stabiliserer offentligheden som en virus, og
netop denne kontingenskendelse over offentligheden kan forstås som samfundets immunforsvar mod sin egen
offentlighed. Sådan kan vi – ligesom med protestkommunikationen – forstå offentligheden som en form for
iagttagelse, samfundet kan tillade sig.
I forlængelse af kontingenskendelsen lokaliseres den kommunikation, som offentlighedsoptikken producerer,
netop alene som mening (Meinung). Når en mening lægger fingeren på grænsens kontingens, kan en anden
mening stadig påberåbe sig nødvendighed – ganske vist kun som mening, dvs kontingent. Striden bliver flyt-
tet fra en strid om det nødvendiges kontingens til en strid om meningers kontingens og kan derfor udfolde sig
i det polycentrerede samfunds offentlighed. Som Qvortrup bemærker:
7 1
K 2
' 5 !@ (;;