Grænser for ansvar - Susanne Holmström

En senmoderne videreudvikling af moralen finder vi i den såkaldte protestmoral eller angstmoral, som prote-
sterer mod samfundets systematiske risikoproduktion ud fra en offerposition. Det er her, vi kan indfange en
moraliseringsoptik, som vi kan se empirisk har spillet en væsentlig rolle som ’irriterende’ omverden for er-
hvervslivet i den iagttagede periode. Atter kan vi gribe til skoleeksemplet Greenpeace, Brent Spar og Shell,
hvor protestmoralen iagttager den funktionsspecifikke og organisatoriske kontingens, og iagttagelsen temati-
seres i samfundskommunikationen gennem strukturelle koblinger til massemedia.
Protestmoralen vil jeg udfolde nærmere i næste afsnit, men her først se på moralbegrebet til forskel fra etik-
begrebet, fordi disse to begreber ofte bruges i flæng, og fordi det skaber blindhed – dvs ufølsomhed over for
empirien. På den ene side ser vi således forskellige former for moralske iagttagelser; på den anden side ser vi,
hvordan etiske programmer, etiske regnskaber, etiske kodekser har præget en stor del af kommunikationen
omkring erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar i Europa især siden slutningen af 80erne.
I det omfang, vi antager forslaget om, at etik genereres, når ”den moralske difference problematiserer sin en-
hed (og ikke bare bliver taget som natur)” (Luhmann 1986:262), så kan vi med en socialsystemisk reference
tale om programmer og beslutningspræmisser, som fastlægger kriterier for, hvornår det gælder som godt hhv
dårligt at tjene penge 161 . Som fx programmerer økonomien til, at det er godt at tjene penge på bæredygtigt
træ, men dårligt, hvis indtjeningen sker på bekostning af regnskoven. Men vi må samtidig fastholde, at taler
vi om etik og ikke kun om moral, så forudsætter etik en refleksiv kommunikation over egen position i sam-
menhængen, dvs at god/dårlig distinktionen vurderes som kontingent – ikke naturgiven; at der altså findes
andre mulige moralske perspektiver. Hermed vil jeg åbne op for min forståelse med den socialsystemiske re-
ference af moral som kommunikation baseret i 1. ordens iagttagelsens basale selvreference og etik som 2. or-
dens iagttagelsens krævende refleksion (som jeg udfolder i V.3.2.2). Distinktionerne kan udledes af citatet
nedenfor:
* K
5 5
& !
(;;#$);2+# % (="
Luhmann indkredser altså moralen som en førmoderne reminiscens, der foregiver at repræsentere et arkime-
disk punkt, hvorfra samfundet kan se sig selv som en helhed. Moral postulerer universelle værdier i et poly-
centreret samfund. Moralkoden er uden klare direktiver let at aktualisere, men dens kriterier (regler, pro-
grammer) er ikke længere konsensdygtige. Mens mediet er stabilt, er det ustabilt konditioneret. Moral får
dermed stridbare træk. Den opstår af konflikter og ansporer til konflikter. Derfor peger Luhmann på, at ”etik-
kens måske mest påtrængende opgave er at advare mod moralen” (Luhmann og Spaemann 1990:41).
Heraf udleder jeg nogle lededifferencer mellem moral og etik som angivet i mit skema nedenfor (Figur 37):
9 K * - % ! ; 4 4& * & % ! * !)
' C " ! & * " $ ! !& + & )
% ! % 6 ! 2 ! + ! & % & ! + ' WL
G ! 5 & ( ; % < % ; ! " 5 ' C ( ; )
% A 2 5 % ( & " % 2 " " > J !' ,'''0 C (
H D " % % A > ! % & 5 % " E H Q + ; G !> ! % % H '
,'''0 A ( ; G % % 1 ! G % I ,- % 77 . ) /0' L
; * ! ' ( 6 * & % ! ! ! & ! + )
+ * ! ! ' C $ $ ' C + $ '
Q ! $ . A " & 2 X ! @ A " & 2 X & * !' '
9 - % ; & % ! ! + 7=7& & + * %$2
,4: ! - ' A " : ! ! P 41" '. 0 ! & " & )
+ " ! & % ! ! * " ! )
'
214