Grænser for ansvar - Susanne Holmström

+ & $
En overvejende del af forskningen og praksis generelt forklarer de empiriske ændringer, som vi har kunnet se
i forventningerne til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar gennem slutningen af 1900-tallet indtil i
dag, i en handlingsteoretisk eller moralfilosofisk ramme eller med en organisatorisk, strategisk mål-middel
rationalitet. Jeg skriver mig op imod disse poler, og sporer transformationerne tilbage til det selvorganiseren-
de samfundssystems moderniseringsdynamikker, og dermed også til en særlig selvreferentiel systemrationali-
tet, hvor målet bliver middel og midlet bliver mål.
I rekonstruktionen bliver samfundet én stor kompleksitetsreducerende og -producerende mekanisme – eller
rettere måske: Et mylder af sådanne mekanismer. Mennesker og alt fysisk bliver omverden for det sociale.
Samfundet bliver rekonstrueret som strømme og netværk af kommunikationer. Det bliver en rekonstruktion,
der for mig er nødvendig for en præcision – nødvendig for at vikle problematikkerne ud af det mylder af
forudgivne, uproblematiserede antagelser, af moraliseringer, gode meninger, af ’rationelle’ forklaringsmo-
deller fra indforståede verdensbilleder, myter og idealer, som vi omgiver os med i vore sociale relationer: Et
adresseskift til ’Mælkevejen 1. sal t.h.’ – en undren i synet på samfundet og menneskets sociale adfærd.
Afhandlingens ambitioner bliver således
1: at rekonstruere Luhmanns teori til en iagttagelsesoptik, der er sensitiv specifikt i forhold til det iagttagede
felt, dvs ændringer i forventninger til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar op gennem det seneste
halve århundrede.
2: at fremanalysere, hvad vi så ser med denne iagttagelsesskematik – og det indebærer en ambition om at af-
prøve den luhmannianske teoris tydningskraft på empirien ud fra en tese om, at vi vil få en større indsigt i
fænomenerne ved at fokusere på samfund og organisation som konstitueret af selvorganiserende kommunika-
tive processer end af handlende subjekter.
Det har flere konsekvenser:
For det første lægger jeg hverken normative eller funktionelle overvejelser til grund for afhandlingen. Det er
altså ikke sådan, at jeg ønsker mig eller anbefaler, hvad jeg fremanalyserer. Jeg fremlægger, hvad jeg ser, for
at undgå at blive blændet såvel af moralsk-normative eller funktionalistisk vækst-optimistiske iagttagelses-
sondringer, og jeg forsøger at undgå ”teoretisk funderede fordomme, der a priori har tilrettelagt det teoretiske
og metodiske syn således, at kun en overoptimistisk, henholdsvis overpessimistisk tilgang er mulig” (Harste
1997:90).
Min hensigt er indsigt, med ord af Luhmann:
E ! (;;;$+)%
Det betyder hverken fraværet af et potentiale for kritik eller forandring, som jeg vil vise det. Men det er en
ambition, der er tæt på forestillingen om en værdifri position ved at fraskrive sig politiserende eller moralise-
rende distinktioner og andre perspektiver, som i teorien udgrænses fra det videnskabelige funktionssystem,
og ved alene at tilskrive sig erkendelsesinteressen. Men samtidig en position, som i sin teoretiske udgang må
fraskrive sig eksistensen af en ’værdifri’ position – i det omfang, dette diffuse begreb antyder, at virkelighe-
den kan fattes uden et sondrende perspektiv. Her bliver det i særlig grad nødvendigt at klarlægge det teoreti-
ske paradigme, der processerer den viden, afhandlingen vil fremlægge.
36