Grænser for ansvar - Susanne Holmström

7 ' 2 8
, C 2 6
7 2 F
Figur 42: Marked og offentlighed for det økonomiske system.
" + +
Selv om jeg i det foregående har udfoldet offentlighedens dynamik, som om offentligheden vinder umiddel-
bar resonans i det iagttagede system, så kan vi ud fra de teoretiske rammer formode, at offentligheden har
trange kår – samfundets autopoietiske grundvilkår og mængder af ’afværgemekanismer’ i betragtning.
Jeg peger således atter på, at betydningsdannelsen i og omkring organisationer foregår i et langt mere kom-
plekst samspil af forskellige optikker og systemreferencer, end det overvejende indfanges til dels i den forsk-
ning, der angår forholdet mellem virksomhed og omverden i sidste halvdel af 1900-tallet, og helt afgørende i
praksis.
For offentligheden bliver en optik, som tager sin udgang i kontingensen – også i forhold til sig selv. Offent-
ligheden reflekterer altså sin egen kommunikation som kontingent – som kun meninger. Skal disse meninger
have en virkning i samfundets dominerende funktionelle kommunikation, må de tages op af funktionssyste-
merne, fx i form af forbrugerboycots, politiske restriktioner, retssager, medieomtale. Offentligheden virker
altså ved at tematisere grænser som kontingente og skabe gensidige påvirkninger funktionssystemerne imel-
lem, ikke ved selv at have en direkte effekt:
230
!6 (;;=$;>%
For at blive i metaforen, så ser man sjældent vira – kun deres effekter. Tilsvarende med offentligheden. Der-
for bliver det vanskeligt at gøre offentligheden til genstand for iagttagelse i feltet. Man kan fremanalysere
den særlige optik, men snarere fremtræder den funktionssystemiske kommunikation, som er fremprovokeret
af offentlighedskommunikationen, ’immunreaktioner’ og den skematiske reduktion i form af ’den offentlige
mening’ forstået som iagttagelsen af offentligt ytrede meninger ud fra den før omtalte drejebog.
" B -
For at slå bredt an i samfundssystemets kommunikation er udbredelsesmedier nødvendige – især for sådanne
optikker, der ikke bæres af egentlige funktionssystemer. Det er i den kontekst, jeg vil rekonstruere ny-
hedsmedia som en bærer af samfundets forandringskommunikation.
I forhold til den gængse socialsystemiske teoretisering over massemedia vil jeg her gøre en forskel. Som jeg
ser det, bliver det upræcist at behandle massemedia som både et udbredelsesmedium og et funktionssystem.
Det siger blot, at massemedia – ligesom sproget – kan bære hele viften af forskellige rationaler. Derfor vil jeg
i stedet indkredse nyhedsmedia som et særligt funktionsområde, hvor en af definitorierne er, at det er båret af
massemediale udbredelsesmedier. Men hertil kommer en række selektionskriterier, som hos Luhmann ind-
kredses for massemedia (især i Luhmann 1996b), men hvor jeg vil fastholde, at vi først gives mulighed for
præcise analyser, hvis vi forholder disse selektionskriterier for nyhedsmedia som en særlig kommunikativ sy-
stematik. Det er formentlig også hensigten hos Luhmann, og min forskel i terminologien skal således tjene til
en præcision. Massemedia gælder fx også lærebøger, skønlitteratur mv, og det giver ikke mening at fastholde
de særlige nyhedsmediale selektionskriterier her.