Grænser for ansvar - Susanne Holmström

9 2
]
2
& 7
& $ . 2 2
] & 2 1
K 2
! % 2
!
$ %
2 2
2
Figur 25: Sondring mellem to slags omverdener for det økonomiske system (jf Luhmann 1999:36).
!(% !(% 6
178
C 9 2
2 ! $
%
7 9 2
9 2
Den første omverden tager sin udgang i, at sociale systemer er kommunikationssystemer. Alt, som ikke er
kommunikation, er omverden for samfundet og dermed for økonomien; dvs økologiske betingelser og men-
neskers mentale tilstande, ressourcer og motiver. Det er omverden og irrelevant for økonomien, når økono-
mien medfører fx regnskovens ødelæggelse eller selvmord ved en konkurs – medmindre forholdene kan ses
med økonomiens iagttagelsesskematik.
I forhold til den samfundseksterne omverden er pointen, at omverdensbelastninger først finder resonans i
økonomien, altså først eksisterer i det økonomiske samfundsperspektiv og finder mulighed for aflastning, når
de kan ses med økonomiens iagttagelsesskematik og finder relevans i økonomien. Ellers opleves de dér alene
som støj. Problemer med regnskoven kan først ses, når man fx får en bedre pris for FSC-mærket træ. Eller
oplever vanskeligheder ved at rekruttere kvalificerede medarbejdere på grund af et dårligt omdømme.
Men i højere grad finder de samfundseksterne omverdensbelastninger med den store funktionelle interdepen-
dens relevans via andre funktionssystemer. Jeg tænker her – ud over på den konventionelle vej over politik
og ret og lovgivning – på, at (af den samfundsinterne omverden oplevede) manglende hensyn til regnskoven
ofte vil belaste økonomien via nyhedsmedia og/eller via NGOeres protestmoral. Eller på sundhedssystemet,
som får flere patienter gennem industriens forurening eller stressbelastning; politiksystemet, som pålægges
problemer for at afbøde arbejdsmarkedets eksklusioner.
!"% !"% 6
Den anden omverden tager sin udgang i, at det økonomiske system ikke er identisk med samfundssystemet,
men er uddifferentieret som delsystem med egen, selvreferentiel autonomi. Her har vi altså økonomisyste-
mets samfundsinterne omverden, som er al ikke-økonomisk kommunikation – fx af familiær, religiøs, pæda-
gogisk, videnskabelig eller politisk art – og hvor belastninger især gælder anslag mod funktionsgrænser gen-
nem overskridelse af tabuer, altså hvor økonomisystemet køber sig til – dvs overbyder kommunikativt – in-
timitet, tro, sandhed, magt osv. Alle funktionssystemer belaster (eller begunstiger) hinanden, dels gennem
strukturelle koblinger, dels gennem en evig kamp om grænser.
Den samfundseksterne og samfundsinterne er ganske forskellige belastningstyper, men ofte vil man som
nævnt se, at samfundseksterne belastninger bringes ind i samfundet og skaber samfundsinterne problemer
funktionssystemerne imellem. Vi kan tale om en kamp om meningsterritorier – altså om at fremme egne
kommunikationsprocesser, og det er i denne ramme, vi også kan forstå kampene om betydningsdannelserne i
samfundet. Her kan vi se, at der især for økonomien med dens let-tilsluttelige kommunikative dynamik kan
spores en latent trussel om en dominerende belastning af samfundskommunikationen. Vi ser den hyppigt ma-