Grænser for ansvar - Susanne Holmström

entiel cirkulær dynamik, som konstant aflaster sig og stimulerer sin fortsættelse. Den bærende proble-
matik i afhandlingen er således indkredset til, hvordan samfundet fortsætter sig selv og undgår selvde-
struktion.
3. Det funktionelt differentierede samfunds fortsættelse: De kommunikative processer er i nutidens
samfund uddifferentieret i funktionsorienterede netværk, og rummer større kompleksitet end nogen tidli-
gere samfundsformation. De funktionelle independenser er konstitutive for moderne samfund, og sam-
fundets selvfortsættende dynamik vil arbejde for at styrke de funktionelle grænsesætninger. Analysen af
processer, problemer og løsningsmodeller må gå ud fra selvfortsættelsesdriften for de sociale processer i
det funktionsdifferentierede samfund.
4. Independens og interdependens som gensidige forudsætninger: Vi kan lokalisere de iagttagede pro-
cesser til et stadie i det funktionsdifferentierede samfunds evolution, hvor de funktionelle independenser
stabiliserer sig i en sådan grad, at interdependenser tilsvarende øges. Problemet bliver at koordinere de
uddifferentierede funktionsområders autonomi, så independensen bevares og de funktionsspecifikke
kompleksiteter videreudvikles – gennem gensidige hensyn ud fra interdependensen som forudsætningen
for den fortsatte independens, og yderligere gennem hensynet til samfundets omverden (mennesker, na-
tur), så samfundet ikke underminerer sine egne forudsætninger.
5. Samfundet alternative dynamik: Vi ser, hvordan samfundet på det stadie, hvor de funktionelle inde-
pendenser har stabiliseret sig i en grad, så ’forsteningen’ truer og samfundet belaster sig selv (også gen-
nem sin omverden), aktiverer alternative optikker (protest, moral, offentlighed) til at forstyrre sig selv.
Men samtidig installeres afværgemekanismer, som afvæbner den irritation, som samfundet selv evoke-
rer, således at de alternative processer paradoksalt styrker det etablerede samfund. Et samfunds fleksibi-
litet afhænger tilsyneladende af, om det kan forarbejde spændingerne imellem den dominerende og den
alternative kommunikation. Det ser vi illustreret i den iagttagede periode, hvor ’irritationsmekanismerne’
opmuntrer til ny funktionsspecifik kompleksitet og sensitivitet (in casu: fra etiske kodeks til stakeholder-
regnskaber). Samfundet styrkes, også hvor det er selve samfundsformen, der protesteres imod.
6. Fra ekstern til intern belastning – og hyperirritation som aktiverende problem: Vi ser, at den øgede
resonans for omverdensbelastninger, som de empiriske iagttagelser indikerer, ikke kausalt kan føres di-
rekte tilbage til større omverdensproblemer (dvs belastninger af samfundets omverden: Mennesket, natu-
ren) – men til en større intern sensibilitet i samfundet. Først ser vi, 1) at problemet ses som at finde af-
lastning for samfundets belastning af sin omverden, fordi hvert uddifferentieret samfundssubsystem kun
kan iagttage og behandle belastninger ud fra sin egen systematik. Så ser vi 2), hvordan iagttagelsen af
samfundseksterne omverdensbelastninger først slår igennem, når de øgede funktionelle independenser
tilsvarende øger interdependenserne – og dermed aktiverer en øget samfundsintern sensitivitet i funkti-
onssystemerne. Omverdensbelastninger finder hyper-resonans mindre på grund af omverdensbelastnin-
gernes karakter og omfang end på grund af funktionssystemernes voksende interdependens. Endelig 3)
ændrer problematikken form: Hvordan undgår samfundet at gå kommunikativt i blokade, når den øgede
sensitivitet fører til hyper-irritation i de kommunikationsprocesser, som konstituerer samfundet? Når
først omverdensbelastninger tematiseres i samfundskommunikationen, er der ingen overordnet, koordi-
nerende instans, der sørger for mådehold og proportionalitet. Ethvert af samfundets delsystemer kan kun
frembringe resonans med sin egen kode. Med funktionssystemernes store gensidige afhængighed kan
selv små forandringer i et system gennem resonans udløse store forandringer i et andet. Udløser den
øgede omverdenskompleksitet først kode-specifikke operationer, er et funktionssystem ’værgeløst udle-
356