Grænser for ansvar - Susanne Holmström

&
Denne afhandling fremanalyserer bevægelserne i forventningerne til erhvervslivets legitimitet og
samfundsansvar siden midten af 1900-tallet som del af samfundets selvfortsættende dynamik. Den
skærper focus på de sociale processer – både til forskel fra individet, og til forskel fra forestillingen
om en målorienteret systemrationalitet. Med base i Niklas Luhmanns teorier ses de sociale proces-
ser som selvreferentielle, selvorganiserende cirkulær dynamikker, der fortsætter og fremmer sig
selv som konstitutive for samfundet. Afhandlingens grundproblem bliver således samfundets fort-
sættelse, og afhandlingen sandsynliggør gennem focus på ændringer i forventningerne til erhvervs-
livets legitimitet og samfundsansvar, hvordan samfundet regulerer sig selv.
Dermed tager afhandlingen analytisk afstand fra et antropocentrisk samfundssyn, som ser menne-
sket som analysens sidstereference, og tilskriver sig en polycentrisk samfundsforståelse, hvor sam-
fundets sidstereferencer bliver en række uddifferentierede kommunikative systematikker.
Tilsvarende tager afhandlingen en forskelsteoretisk tilgang og skriver sig op imod en ontologisk
forståelse af begreber som samfund, virksomhed, samfundsansvar, offentlighed, etik – og forsøger i
stedet analytisk at opløse de ontologiseringer, som processeres socialt gennem vekslende sondrin-
ger i evolutionære processer.
Afhandlingen fremanalyserer en serie mønstre i de sociale processer:
Ændringer i samfundets koordineringsform fremanalyseres mod polykontekstuelle legitimeringsformer,
mere præcist: Mod polykontekstreferentiel selvregulering.
Samfundsansvar fremanalyseres som en funktion, der skifter i ækvivalerende forventningsbilleder
som en del af samfundets selvregulerende processer. Samfundsansvar rekonstrueres som
samfundets ansvar for sig selv.
En særlig proces indfanges analytisk over evolutionære stadier, der bevæger sig fra konventionel
over kontra-aktiv og refleksiv mod ’god praksis’ og stabiliserer sig som et nykonventionelt,
refleksivt virksomhedsparadigme.
Som en del af denne proces og konstituerende for den polykontekstuelle legitimeringsform
fremanalyseres den systemiske iagttagelsesform refleksion som et evolutionært samfundstræk –
og i den forlængelse en refleksiv praksis som idealet for den senmoderne virksomhed.
For at undgå en forblindende reduktion af kompleksitet fravælger afhandlingen explicit handlings-
orienterede overvejelser. Det bliver paradoksalt for denne tilgang, at potentialet for erkendelsesin-
teresse og handling vil ligge implicit afhandlingen igennem for den tænkende læser. Ved at undgå
at se mennesket skabes indsigt for mennesket. De begrundelser og praksisser, vi daglig tager for
givne, ses som ’reimprægneringer’ af samfundshukommelsen, som resultat af samfundets løbende
løsninger på sine problemer med sin selvfortsættelse. Afhandlingens potentiale ligger dels i at påvi-
se dette forhold, men også i rekonstruktionen af den kontekst, der har imprægneret den ’virkelig-
hed’, virksomheders legitimitet og samfundsansvar nu ses i.
Således kan de følgende overvejelser ses som et forsøg på at komme ud over samfundets 1. ordens
blindhed og etablere en refleksiv position for samfundet i forhold til sin omverden.
4