Grænser for ansvar - Susanne Holmström

&
zenship, grønne og sociale regnskaber, den politiske forbruger, etiske investeringer, symmetrisk kommunika-
tion, triple bottomline, stakeholder values i stedet for shareholder values, hensyn ikke alene til profit, men
også til planet og people.
Det kan ses som udtryk for periodens refleksive partnerskaber, at semantikken på overfladen i store træk de-
les af erhvervsliv og de omverdenssystemer, der tidligere sås som trusler. Jeg ser dog, at det er et reduktio-
nistisk billede. Netop ved at iagttage begreberne som indikationer inden for rammen af en forskel kan vi se,
hvordan begreberne skifter betydningsindhold gennem de umarkerede modbegreber, som skifter hos de for-
skellige iagttagere i feltet:
* . .
2 2
Figur 62: Det er gennem sondringens umarkerede rum, vi kan se det differentierede betydningsindhold hos feltets forskellige
iagttagere. Skemaet viser nogle forslag.
Det refleksive blik ændrer grænsesætningerne i erhvervslivet. Det afdækker interdependensen og fører til, at
tidligere udgrænsede områder – miljø, menneskerettigheder, socialt ansvar, NGOere – nu indgrænses som
økonomisk relevante sagsforhold hos iagttagere i det toneangivende erhvervsliv. I økonomien kommer så-
kaldt ’ekstraøkonomiske’ temaer på virksomhedernes dagsorden: Miljø, socialt ansvar, menneskerettigheder,
dyreetik. Semantisk kan vi aflæse det i begreber som ’den tredobbelte bundlinie’: People, Planet, Profit. Sen-
sitiviteten er stor. Nye temaer tages hurtigt op af erhvervslivet til forhandling. Med erhvervslivets reaktion på
tematiseringen af menneskerettighederne som eksempel ser vi illustreret, at temaerne ikke længere lokalise-
res centralt og fremmedreferentielt i det politiske system alene, men behandles i polykontekstuelle forhand-
lingsforløb i feltet.
Den refleksive fase synes i erhvervslivet at betegne en bevægelse, som aktiveres af den grundlæggende pro-
blemstilling i min analytiske optik: Hvordan bevares grænser? Refleksion sætter ind som test af mislykket
kommunikation i forsvar af grænser, men kan umiddelbart sætte grænserne og dermed independensen i fare.
Vi ser, hvordan refleksionen i stedet fører til en afklaring og styrkelse af grænserne i fasens sidste halvdel.
Der er stærke sociale kræfter bag den funktionelle differentiering.
) ) ( 7
Erhvervslivets omverdenskonstruktioner øges og ændres i den refleksive periode. Vi ser en markant vækst og
transformation i kompleksiteten mellem virksomhed og omverden, illustreret ved stakeholdermodeller, part-
nerskaber og forhandlingsfora som udtryk for en ny polykontekstreferentiel selvlegitimeringsform. Nedenfor
fremanalyserer jeg nogle ændringer i erhvervslivets forhold til offentligheden, protestkommunikationen, poli-
tiksystemet og nyhedsmedia som hovedrepræsentanter for erhvervslivets instabile omverden.
290
2