Grænser for ansvar - Susanne Holmström

For det andet kan vi forvente, at hvis først de øgede krav om samfundsansvar fanger an i en organisations be-
slutningspræmisser, så vil vi muligvis kunne se, at temaet vinder overdreven og/eller fordrejet resonans, så
organisationen blæses op til ’immens, ukontrollabel egenkompleksitet’. For erhvervsvirksomheder med funk-
tionsprimat i økonomien vil det sige, at hvis erhvervsvirksomheder mener, at deres samfundsansvar eller
mangelen på samme kan påvirke deres indtjening, så kan det føre til hyperirritation i erhvervslivet. Det vil
jeg se nærmere på i min temporale analyse af empirien i del V.1, hvor jeg også vil se på de mekanismer, der
træder i kraft for at aflaste hyperirritationen.
Men: Selv om vi altså ikke kan tale om almene samfundsmæssige forestillinger, der sætter sig igennem i er-
hvervsvirksomheder, så kan vi forstå visse fælles træk i erhvervslivet som udtryk for reprogrammeringer i
økonomien og spejlinger i markedet – som ganske vist rekonstrueres forskelligt i de forskellige erhvervsvirk-
somheder. Og det bliver klart, at ændres markedsspejlet, vil vi formentlig kunne iagttage visse fælles træk i
udløserkausaliteten i relation til erhvervsvirksomheder.
Overliggende kan vi konkludere, at når farer ikke længere iagttages som et produkt af naturen, men som et
resultat af beslutninger; og når beslutninger iagttages som kontingente, så ser vi et voksende begrundelses-
pres. Med socialiseringen af fare som risiko risikerer samfundssystemet altså en yderligere belastning af sin
kommunikation – en belastning, som finder nedslag i organisationer. En af mine pointer er, at samfundssy-
stemet med den indbyggede overlevelsestrang vil søge mod aflastning. Det er herpå, jeg bygger min tese om
en evolutionær proces, hvor refleksion aflaster sig i rutiner – det gælder såvel for funktionssystemisk pro-
grammering som for de organisationssystemiske mekanismer, og som jeg vil udfolde i den del af analysen,
der vægter den temporale dimension (del 0 og VII).
Jeg har således lagt op til at iagttage, hvordan turbulenser omkring ændrede grænsesætninger i samfundet slår
ned i organisationer; hvordan beslutninger om samfundsansvar forstået som hensyn til omverdenen – og det
vil sige kontingenskontrol, indskrænkning af beslutningsmuligheder – sker ud fra en systemintern konstrukti-
on af omverdenen; hvor erhvervslivet er født med markedet som omverden; hvordan samfundsansvar forstået
som et hensyn til ’værdier’ – for erhvervslivet for andre end strikt økonomiske – dels synes at overse, at or-
ganisationer er født polyvalente, dels har monovalent primat: Erhvervslivet har altid haft flere ’værdier’, som
omvendt altid vil være baseret i én værdi: Den økonomiske. I organisationers flerværdiorientering ligger det
ny således ikke. Det ligger på det økonomiske funktionsniveaus reprogrammering af dele af sin iagttagelses-
skematik, men som jeg senere vil fremanalysere, kan vi her se en vekselvirkning mellem funktions- og orga-
nisationssystem, som går begge veje. Vi kan se, hvordan organisationer er udsat for et beslutningspres, som
konstant forsøges aflastet.
202