Grænser for ansvar - Susanne Holmström

E . . &
F & , 2
2
1
200
- 4 6 2
/ , 9 2 , 9 9
, 6 6 4 - ,
6 8 9 9 6
Figur 33: Rekonstruktion af belastningsproblemer i forhold til erhvervsvirksomheder.
) + )
9
& 2
Erhvervsvirksomheders samfundsansvar ændres med det ændrede iagttagerperspektiv. Vi kan sandsynliggøre
tre præmisser i konteksten: 1) En reprogrammering efter de funktionelle referencer, med vægten i organisati-
onens funktionelle primat. 2) En iagttagelse af, hvordan andre virksomheders beslutningskommunikation
forholder sig til sig selv. Det sker gennem iagttagelse af andre organisationer i den funktionsinterne omver-
den (for erhvervsvirksomheder: Markedet). 3) Den systemspecifikke historie, som har formet organisationen.
Jeg er opmærksom på den sidstnævnte præmis, men fokuserer i afhandlingen overvejende på de to første.
Det er her, vi på organisationsniveau kan se, hvordan samfundsansvarets funktion føres igennem i vekslende
sondringer undervejs i det funktionsdifferentierede samfunds evolution. I opbygningsstadiet sættes fokus på
at styrke uddifferentieringen og dermed independensen. Det afspejler sig i erhvervsvirksomheder som et rela-
tivt snævert fokus på økonomien, på shareholder values. Det er her, jeg taler om konventionel økonomi. Med
stabiliseringen af det funktionsdifferentierede samfund øges interdependensen. Det fører til en ændring i sam-
fundsansvaret mod et bredere økonomisk perspektiv, der indfanges med semantikker som corporate social
responsibility, tredobbelt bundlinie, værdiledelse.
Sagt på en anden måde: Erhvervslivet har altid haft et samfundsansvar. Erhvervsvirksomheder er født sam-
fundsansvarlige – til at opfange samfundets turbulenser, så de spredes i mange mindre irritationer i stedet for
at risikere hele samfundskonstruktionen. Men samfundsansvaret ændrer form i vekslende ækvivalente ydel-
ser, der modsvarer dynamikkerne på stadiet i samfundets evolution. Vi kan her se ændringer i samfundsan-
svaret som iagttagelsessondring i to perspektiver: Som besluttede ændringer; og som ændringer, der følger af
en reprogrammering i organisationens primære funktionsreference. Hvordan vi kan se forskellige forløb i for-
skellige virksomheder, kommer jeg tilbage til i min fremanalysering af evolutionen, men peger allerede nu
på, for det første, at det bliver afgørende, hvornår og hvordan temaet samfundsansvar (omverdenshensyn,
kontingenskontrol) kan gøres til genstand for beslutninger. Det forudsætter, at temaet kan formes som alter-
nativ. Det kan det ikke i en erhvervsvirksomhed, hvor samfundsansvaret uproblematiseret tages for givent.
Tematiseres samfundsansvar i alternativet, fortæller alternativets to sider om beslutningens horisont: Ser vi
en problematisering i ’profit/people, planet’ eller ’people, planet, profit/ikke profit’? For det andet, at infor-
mation er nødvendig for en beslutning, også om samfundsansvar 151 . Men information er tilstande i systemet,
/ #D " ! % R ' ( " & " ! & )
& " %$ " ! '# ,- % . = 0