Grænser for ansvar - Susanne Holmström

,
& : :9 2
& : :9
3 E ! E'' " " ( %
Figur 22: Samfundsansvar fremanalyseret på meningsdimensionerne.
" " &
Som jeg efterhånden har åbnet op for, så er det min fornemmelse, at vi skal finde indsigten i ændringerne
omkring forståelsen af erhvervslivets legitimitet med det særlige fokus på samfundsansvaret ved at forstå
dem som led i det selvorganiserende samfunds læreprocesser.
Kommunikationsbegrebet konditionerer den grundlæggende iagttagelse af samfundet, men hertil kommer
den iagttagelse, at kommunikationen øger sin egen sandsynlighed ved at uddifferentiere sig i forventnings-
strukturer (jf II.4). I dag ligger samfundets enhed ud over i operationernes art – kommunikation – i differenti-
eringens funktionelle formtype. Differentieringens formprincip betegner samfundets karakter, og vi kan for-
stå udviklingen fra segmentær over stratifikatorisk mod vor tids funktionelle differentiering som udtryk for
en øget sandsynliggørelse af kommunikation og dermed udvidelse af samfundet.
Hvor jeg i forrige kapitel indkredsede samfundsansvaret analytisk som en legitimerende funktion – dvs sam-
fundsansvarlighed som forudsætning for legitimitet – til at fremme samfundets fortsættelse, indkredser jeg
her ansvaret nærmere og ser legitimeringsprocesserne i forhold til samfundets historiske formprincip – det
funktionelt differentierede samfund. Ansvaret for fortsættelse af samfundets dominerende kommunikation
bliver nu at fortsætte det gennem århundreder evolverede funktionelle differentieringsprincip.
Det er en radikal reformulering af problematikken på et forskningsfelt, som under samfundsansvar tematise-
rer begreber som integration og kapitalismekritik, etiske begrundelser, livsverdenens tilbageerobring af sy-
stemet. Igen minder jeg om, at intentionen er størst mulig indsigt – hvorfor kritik ud fra idealforestillinger,
som beror i kontrafaktiske samfundsstrukturer, fravælges, ligesom idyllisering, konservering eller legitime-
ring af specifikke samfundsstrukturer. Videnskabelig kritik er i mit blik så præcise analyser som muligt af de
sociale processer, som de faktisk finder sted. Det vil sige at etablere et så sensibelt iagttagelsesapparat som
muligt til erkendelse af den iagttagede virkelighed.
Sondringen i den analytiske rekonstruktion af samfundsansvaret bliver således ’fortsættelse opløsning’ af
det funktionelt differentierede samfund. Dette formprincip sætter radikalt nye betingelser for formningen af
samfundsansvaret, som nu tilsvarende uddifferentieres. Det er en præmis, som får radikal betydning i iagtta-
gelsen af samfundsansvarets funktion, ydelse, opgave og program 128 .
" " (
Med overgangen til det funktionelt differentierede samfund kan vi iagttage en markant tilvækst i den sociale
kompleksitet. Som jeg var inde på tidligere ser det ud til, at denne differentieringsform efterhånden medfører
= ' % @ % ; @ % ! @ ;
! ! '
173