Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Omvendt fremhæves det, at der så ofte råbes vagt i gevær fra politikere og massemedia, at det gør forbruger-
ne ligeglade eller handlingslammede:
Forbrugere i risikosamfundet – afmagt eller forbrugermagt?
Kogalskab. Kræftfremkaldende olivenolie. Acrylamid i brød og chips. Hormonlignende stoffer i solcreme. Campylobacter
og salmonella i fjerkræ. Pesticidrester i frugt, grønt og drikkevand. Stråforkortere i havregryn. Hylderne ryddes og advarsler
udsendes.
Politikere og myndigheder reagerer lynhurtigt på advarsler om at ”der er noget farligt indeni” for at leve op til den massive
dagsorden, som forbrugerne og medierne sætter. Hellere gå med livrem og seler frem for at blive kritiseret for ikke at
gøre nok. Men jo mere myndighederne griber resolut og storstilet ind mod enhver forbrugerrisiko, jo mere føler nogle
forbrugere, at fx mad er en trussel frem for en nydelse. Nogle vælger måske sunde og nødvendige fødevarer som frugt eller
fisk fra af frygt for pesticidrester og dioxiner. Andre forbrugere bliver ligeglade. Livet er for kort til evige advarsler.
Hvordan håndterer vi de menneskeskabte risici med fokus på væsentlige problemer i stedet for på medieegnede småsager?
Hvilke risici er acceptable? Hvem har et ansvar for at debatten ikke ender i afmagt, men i forbrugermagt? Har medierne
et ansvar, fordi de går efter skandalen frem for at lægge sagerne mere nuanceret frem? Kunne medierne lægge mere
op til, at forbrugerne kan handle selv, når de møder risici? Har erhvervslivet et ansvar, fordi de sjældent tager åbne diskussioner
om problemer i landbruget og industrien? Hvilket ansvar har politikerne? Og har forbrugerne selv et ansvar?
Citat 120: Invitation til debatmøde arrangeret af Forbrugerinformation 2002-09-26 (Forbrugerinformation 2002).
Når man fra politisk hold i 2002 fra forskellig side opfordrer forbrugerne til at styre uden om illegitime pro-
dukter, viser en undersøgelse, at det har forbrugerne ”slet ikke” viden eller overskud til:
Forbrugermagt kræver bedre viden
EU’s miljødirektorat vil have forbrugerne til at boykotte fabrikanter, der bruger farlige kemikalier. Men det har forbrugerne
slet ikke viden til, viser ny undersøgelse.
Forbrugermagt. Det kalder man det, når forbrugere bevæbnet med punge og indkøbsvogne styrer uden om hylder med
gensplejsede chips, israelske appelsiner og stråforkortede gryn. Og er der noget, industrien har respekt for, er det horder
af forbrugere i fælles fodslag. (..) Og EU opfordrer nu forbrugerne til at hjælpe til i kampen mod kemikalieindustrien.
Men hvor meget er forbrugermagten værd, når man møver rundt i en jungle af 100.000 kemikalier med eksotiske navne?
(…)
Viljen til at gå uden om farlige og miljøbelastende stoffer er stor. Men når først man står i butikken, handles der ikke efter
idealerne, viser en undersøgelse, som Center for Alternativ Samfundsanalyse har lavet for Miljøministeriet.
Citat 121: EU opfordrer forbrugerne til at bruge deres magt. Men det kræver større ressourcer, end forbrugerne har
(Hougaard og Hundsbæk 2002).
NGOere er nu institutionaliserede stakeholders i forskellige ’dialogfora’ med erhvervsliv og politik. Men
netop på dette felt ser vi internt i protestbevægelsen stor uenighed om, hvor grænserne skal sættes 118 .
WWF Program Director Francis Sullivan, who chaired the Getting Engaged conference, admitted that there ”could be a
future where a number of NGOs get too close to business and could be seen to be out of touch with the public”.
Citat 122: NGOere ses som balancerende mellem indflydelse i erhvervslivet og føling med offentligheden (Rowell
2001:7)..
Fra forskellige positioner peges der på, at protestkommunikationen ’har sejret sig ihjel’ gennem sine partner-
skaber med erhvervslivet, og at tredje bølge i miljøbevægelsen mest af alt er en institutionalisering af kom-
promis:
The greenwashing strategy emerged at the same time that the environmental movement was undergoing an internal transformation.
What began as popular grassroots movement began to institutionalize itself. A handful of giant organizations
= ( 6 : E % & + !* % !' < + C < ! < )
! $! 5 5 5 ' ' ) ) + * + $ ! * 4 ! 4 . K 2 % ! % ' ( C
K ! ! + * + $ ! * . # ; ""; % ! '#
150