Grænser for ansvar - Susanne Holmström

public relations – offentlighedsrelationer – eller stakeholder relations – altså en bredere omverden end det
konventionelle stats- og markedssyn – må vi tilsvarende antage, at iagttagelsen filtreres gennem erhvervsli-
vets medfødte ’indre omverden’, markedet. Men som jeg var inde på under introduktionen til økonomisyste-
met (II.4.3) vil det være en pointe for mig i den efterfølgende analyse af det empiriske iagttagelsesfelt, at
markedet kan omprogrammeres til en større sensitivitet, så den økonomiske kodering vil kunne se det ellers
usynlige; hvor vi ser fx den tredobbelte bundlinie konceptualiseret – people, planet, profit; iagttagelse af
mennesker og miljø som forudsætningen for indtjeningen.
+ ) +
Vores iagttagelsesoptik gøres således følsom over for økonomien som et funktionssystem og følgelig som
uddifferentieret af sig selv, dvs følsom over for økonomiens selvorganiserende karakter. Vi ser, hvordan øko-
nomien som andre socialsystemer antager sit eget selvstændige liv – kræfter, hvor analyser med fokus på an-
tropocentriske moralbegreber, handlingsmotiver og rationalitetsmodeller bliver utilstrækkelige. Økonomisy-
stemet er et samfundsmæssigt delsystem, og med en let omskrivning af et Luhmann-citat gælder det, at når
der gives økonomisk kommunikation, uddifferentierer økonomisystemet sig af sig selv – hvad enten vi men-
nesker vil det og samtykker eller ej 78 . Den selvorganiserende kommunikation søger derhen, hvor tilslutnings-
potentialet er størst. Sådan er den indbyggede trang i systemprocesserne, og det er en pointe for mig, at det er
denne systemtrang, der leder evolutionen også omkring uddifferentieringen af økonomien og omkring tema-
tiseringen af erhvervslivets samfundsansvar. Vi mennesker følger så med.
Med introduktionen til økonomien har jeg relateret snævert til den del af Luhmanns økonomiske teori, som er
relevant for at illustrere radikaliteten i det blik, som jeg i min analyse vil være loyal over for – loyal for at se,
hvad jeg så ser i det iagttagede empiriske felt. Den analytiske optik er suppleret med sondringer i iagttagelsen
af økonomien som ’betalingens dynamik antropologiske motiver’; ’grænsebevarelse grænsenedbrydning’;
’selvreferentiel dynamik målrationalitet’: ’fortsættelse af betalinger ekstern motivation’, ’sensitivitet
blindhed’. Dermed har jeg i analyseapparatet installeret en følsomhed over for
iagttagelsen af den første grænsesætnings betydning, dvs den basale lededifference, som et højkomplekst
kommunikationssystem over århundrederne bygger sig op over. Det åbner op for en iagttagelse af græn-
sesætningers styrke til forskel fra en analytisk optik, der forsøger at se grænseglidninger, som svækker
den økonomiske dynamik. Prisernes sprog har deres sociale kraft gennem den stabilitet i forventninger,
det tilbyder gennem stærke stabiliseringer og en høj teknificering over tid. De samfundsbevarende pro-
cesser vil arbejde imod en nedbrydning af lededifferencen. Derimod kan vi tale om løbende udvidelser af
iagttagelsesskematikken, således at det formentlig er heri, vi kan iagttage ændringer i den iagttagede em-
piriske periode.
iagttagelsen af den økonomiske dynamiks særlige kraft – og dermed særlige blindhed, særlige hensyns-
løshed. Det er formentlig her, vi kan lokalisere en væsentlig årsag til, at især den økonomiske kommuni-
kation aktiverer aflastningsprocesser i samfundet.
dermed også iagttagelsen af økonomiens særlige sensitivitet, når først en iagttagelse vinder relevans i
pengenes sprog. Også her bliver vi således analytisk følsomme over for et nyt blik på økonomiens reak-
tion på ændringer i økonomiens omverden i sidste halvdel af 1900-tallet, som problematiserer hyperreso-
nansen frem for blindheden.
78 K * ! & ! ; % ! 2 , " '. 0'
83