Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Denne funktionsdifferentiering emergerer i vestlige samfund siden 1600-tallet og stabiliserer sig omkring for-
rige århundredskifte, og det er omkring disse funktionsområder, socialsystemer i vor tid emergerer og udvik-
ler sig. Med andre ord: Det er over disse funktionelle lededifferencer, kommunikationen medieres og afgræn-
ser sig, kompleksitet reduceres, og ny systemspecifik kompleksitet genereres. De kommunikative gevinster
er, at symbolmedierne letter kommunikationen inden for funktionssystemerne; muliggør en høj intern kom-
pleksitet og dermed også gør høj ekstern kompleksitet bearbejdelig; opretholder den særlige systemidentitet
over for omverdenens pres; og kodificerer information. Det vil sige etablerer standardiserede forventninger –
tillid til noget, som man ikke nødvendigvis har direkte kendskab til eller erfaringer med. Kommunikativ til-
slutning er mere sandsynlig, når uvished kan reduceres, fordi vi ved, om vi har at gøre med fx en familie, en
kirke, et universitet, en regering, en miljøorganisation eller en erhvervsvirksomhed, og tilsvarende hvilke
forventninger og betydninger, der knytter sig til pågældende socialsystem. Den kommunikative succes frem-
mes; processen accelererer; funktionslogikkerne stabiliseres og styrkes. Det, der gælder som succes i sam-
fundet følger i stigende grad de funktionelle kriterier. Usandsynligheden accelererer. Man gør, som ’man’
gør, selv om man indimellem undrer sig. Som Thyssen skriver, så
& ,
!3 "### $+>%
76
4 1 2
Jeg ser metaforisk symbolmedierne som kommunikative motorveje, hvor trafikken – den sociale processering
– uhindret kan jage af sted ud fra de specifikke relevanskriterier og sondringer. Symbolmedier kodificerer
kommunikationen, så bestemte træk selekteres og forventningsmønstre stabiliseres. Over symbolmedier kan
højkomprimerede informationer knyttes sammen i lange kommunikationskæder, uden at deres iboende for-
forståelse skal drøftes og besluttes om og om igen. Forforståelsen ligger given på forhånd. I hverdagen orien-
terer vi os efter sådanne forforståelser og forventninger – til os selv, til andre. Selv om det ved nærmere efter-
tanke er højst usandsynligt, at vi skulle kunne få en klase velsmagende solmodne tomater for et blankt stykke
umiddelbart nyttesløst metal, så er det netop evolveret til sandsynlighed, efterhånden som penge medierer be-
talinger som økonomiens fremherskende kommunikationsform.
+ " " /
For det andet siges der med det funktionelle differentieringsprincip ikke noget om funktionalitet i gængs
forstand, altså ’hensigtsmæssighed’. Således ser Luhmann ikke symbolmedier som en følge af den funktio-
nelle differentiering, men som katalysatorer for uddifferentieringen af funktionssystemer 69 . Der postuleres
hverken logik eller evolutionært konsekvente resultater – ud over konsekvensen og logikken i den dynamik,
der er indbygget i de sociale processer selv. Som Luhmann en passant bemærker: ”Det er hverken et logisk
eller evolutionært konsekvent resultat” (Luhmann 1999:71). Det er en bemærkning, der står centralt i mit blik
på iagttagelsesfeltet. Det vil have betydning for min analyse, at vi ikke kan forstå evolutionen som ’zweck-
mässig’ (funktionalistisk, praktisk, nyttig, hensigtsmæssig), og følgelig at fremanalyseringen af funktioner
ikke er lig med legitimering – hvilket ikke udelukker, at funktionssystemer i selviagttagelsen ser sig selv som
naturligt legitime.
Således peger jeg atter på, at den evolution, som det funktionelt differentierede samfund er udtryk for, netop
illustrerer, hvordan samfundskommunikationen til stadighed løber i en retning, der fremmer processerne selv;
97 #L & ; & ! * & " * & 4 )
% ! 4 4 ; " ! ' C !! ! + + '# ,- % 777.9=0