Grænser for ansvar - Susanne Holmström

afstemning med henblik på forhold i verden, som er kontingente, som altså også er mulige på anden vis”
(Luhmann 1984/2000:199).
Her finder vi modstykket til handlingsteoriens handlingskoordinering, og det er betegnende, at forudsætnin-
gen for koordinering hverken inddrager begreber som konsensus eller forståelse i gængs forstand. Derimod
bliver det uro, konflikt, forskellighed, der holder kommunikationen og dermed samfundet i gang.
" ( + $ 3
For det fjerde vil jeg pege på de kommunikative processers dynamik: At etablere og stabilisere forventnings-
strukturer, som fremmer kommunikationen selv. De afstemmer blikket på kontingente forhold og skaber en
vis forudsigelighed i det uforudsigelige.
Udgangspunktet er sociologiens traditionelle grundspørgsmål: Hvordan er social orden mulig? Hvordan kan
vi have tilstrækkelig tillid til andre til at turde knytte kommunikativt an, hvis vi ingen anelse har om, hvad vi
kan forvente os? Luhmanns perspektiv på det grundproblem, der aflastes med systemrationaliteten, er den
dobbelte kontingens, som allerede Parsons formulerede 40 :
4
O ! %
9 5 ! (; % , > % 0& + ! % !
% - % ! * + + ! - % ( "2 ! & * " " ! " !
! '
50
2