Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Min analyse bliver derfor en analyse ud fra det selvorganiserende samfunds funktionsprincipper snarere end
en analyse af erhvervslivets belastninger og problemer, men jeg har valgt at tage økonomien som samfunds-
område som udgang allerede i mit valg af empiriske iagttagelser, og jeg vil også pege på, at nok er belast-
ningsproblematikken forankret i det funktionelle formprincip og som sådan gennemgående for funktionssy-
stemerne, men der er nogle særlige træk ved økonomien, som gør den specifikt interessant. Jeg tænker her på
den økonomiske kodes latente dominans i samfundskommunikationen og på pengemediets særligt udtalte
dynamik, effektivitet og dermed også både blindhed og følsomhed.
Hertil kommer, at økonomiens øgede lukkethed (’hensynsløshed’) – ligesom andre funktionssystemers – be-
tinger en tilsvarende øget åbenhed (’hensyntagen’). Jeg peger derfor på sandsynligheden af, at netop den
øgede gensidige afhængighed funktionssystemerne imellem øger den gensidige hensyntagens relevans og
dermed systemernes gensidige sensitivitet. Samfundet kan ikke registrere den samfundseksterne belastning
dækkende (fordi den gælder psykiske, organiske osv – altså ikke-sociale – forhold), og har heller ingen mu-
lighed for et helhedsperspektiv, der kan rumme alle samfundsinterne belastninger. Samfundet kan altså ikke
registrere, om omverdensbelastningerne er øget hverken i forhold til samfundseksterne kriterier eller i sam-
fundet som helhed. Delene er større end helheden. Derimod kan vi tale om, at de uddifferentierede socialsy-
stemer oplever større gensidige belastninger, fordi den øgede interdependens medfører en større sensitivitet
(irritabilitet). Økonomiens interdependenser kan altså snarere end dens independens forstås som den kom-
pleksitet, der især mod den iagttagede periodes sidste halvdel aktiverer belastningsoplevelserne.
Spørgsmålene må derfor lyde: 1) Hvorfor står især økonomien på anklagebænken i forhold til belastnings-
problematikkerne? 2) Hvordan kan vi forstå økonomiens belastninger af a: omverdenen, og b: samfundet. 3)
Hvordan kan vi forstå økonomiens samfundsansvar og problemer med dette ansvar, når vores position er det
funktionelt differentierede samfund? 4) Hvordan kan vi forstå mulighederne for aflastning?
) ) ( 4 0
Når belastningsproblematikken i udstrakt grad fokuserer på økonomien, selv om jeg peger på, at problemet er
indbygget i selve det funktionelt differentierede samfunds formprincip, så forstår jeg det (især) i forlængelse
af økonomiens udbredelse og latente dominans i moderne samfunds kommunikation. Det organisatoriske sy-
stemprincip med beslutningskommunikation og medlemskab finder i dag sin form mere end nogensinde, og
er kun mulig med pengemediet. Næsten alle funktionssystemer bruger i dag organisationens systemdannel-
sesform
! (;;;$)"(%
Økonomien er funktionsprimatet for erhvervsvirksomheder, men betalingskommunikation over pengemediet
finder vi også i fx skoler, teatre, universiteter, hospitaler, kirker eller humanitære organisationer, dvs også i
: :
! (;;;$)""%
5 ! (;;;$)#;% W, X & 2
! %
Det er gennem denne interrelation mellem organisationers pengeafhængighed og de fleste funktionssystemers
organisationsafhængighed, vi kan formode en latent økonomisk dominans i det moderne samfund.
Min anden forklaringsramme for belastningsproblematikkernes fokus på økonomien er snævert relateret til
den første. For som jeg ser det, så kan vi forklare pengemediets udbredelse netop med dets evne til at facilite-
re kommunikation – en evne, der ikke synes overtruffet af noget andet funktionsmedie. Det er klart, at der
192
7