Grænser for ansvar - Susanne Holmström

,
270
! (;%
Med min tese om en evolution i forståelsen af erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar bliver det klart, at
min analyseoptik må være følsom især over for ændringer i de iagttagelsesskematikker, der konstruerer for-
ventningerne til legitimitet og samfundsansvar, i forhold til de evolutionære mekanismer – dvs følsom over
for et mønster i variationen af selektion og stabilisering over tid.
( " '
Undervejs i afhandlingen har jeg lagt an til at begrunde evolutionen som det funktionsdifferentierede sam-
funds afparadokseringsbestræbelser. Det har jeg gjort, fordi jeg netop ser, at vi i den iagttagede periode kan
se, hvordan det grundlæggende paradoks i det funktionsdifferentierede samfund synliggøres: Betingelsen for
independens er samtidig betingelsen for independensens umulighed – nemlig interdependensen. Omvendt:
Betingelsen for interdependens er samtidig betingelsen for interdependensens umulighed – nemlig indepen-
densen. Det bliver umuligt at afgøre, om funktionssystemerne er independente eller interdependente, fordi
betingelserne for deres independens samtidig også er betingelserne for deres interdependens (og omvendt):
Bliver systemerne set som independente, så modsiger det samtidig det, som er deres betingelse – interdepen-
densen (og omvendt). Derfor interesserer det mig i det evolutionære perspektiv specifikt, hvordan vi kan se
forskellige afparadokseringsstrategier sætte ind over tid. Det er gennem formanalysen, jeg ser efter tegn på, at
samfundet i sin kommunikation undgår kortslutning, udfolder og afparadokserer paradokset på forskellig vis,
især ved at overlejre det med andre forskelle.
Formanalysen spørger til den forskel, der styrer iagttagelsen og til de paradokser, forskellen etablerer. Fokus
er enheden i forskellen. Min basale forskel i problemfeltet er enheden i forskellen mellem independens og in-
terdependens – ’independens interdependens’, men i afparadokseringen af dette basale paradoks aktiveres en
serie andre former. For alle formerne gælder det, at jeg forsøger at fremanalysere formens umarkerede side –
den side, der giver den markerede side sin betydning, som jeg har gjort det undervejs i afhandlingen. I det
evolutionære perspektiv interesserer det mig specifikt, hvorvidt vi kan se ændringer i iagttagelsernes form
over tid. Som Åkerstrøm peger på, lader spørgsmålet sig først besvare,
K 2
/
/ 2
!& (;;;$(>"2(>)%
Den semantiske analyses ledeforskel er mening/kondenseret mening. Det åbner for fremanalyseringen af,
hvordan mening kondenseres og tilvejebringer et reservoir af former, dvs stabile og delvist generelle forskel-
le, der står til rådighed for kommunikationssystemerne (Andersen 1999). Her ser jeg på, hvilke begreber, der
efterhånden stabiliserer sig som kondenseret mening med fokus på, hvordan begrebet samfundsansvar oplø-
ses og rekondenseres i nye former, men det vil være en pointe, at det fulde udbytte af spektret af analysestra-
tegier først opnås, når de ses som komplementære. Vi kan se, hvordan samfundsansvar kondenserer sig med
den semantiske analyse, men med formanalysen også se, hvordan denne mening skifter både i synkrone per-
spektiver og over tid ved at fremanalysere de vekslende umarkerede modbegreber i sondringerne under se-
mantikken.
I systemanalysen bliver ændringer i system/omverden-differencen afslørende for ændringer i erhvervslivet
selvforståelse. Vi kan iagttage den resonans og de processer, den ændrede omverdenskompleksitet udløser i
erhvervslivet. Derfor må min analyse se på erhvervslivets skiftende grænsesætninger; tilsvarende erhvervsli-