Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Som jeg ser det, er det disse dynamikker, der er udløst af selve samfundssystemets evolution, der får sit ned-
slag i organisationer. Organisationer absorberer irritation og sikrer stabilitet i det store perspektiv. Derfor står
organisationer centralt i de evolutionære processer, jeg forsøger at rekonstruere. Mit fokus er erhvervsvirk-
somheder, og netop med den økonomiske kommunikations dominans i samfundet bliver det sandsynligt, at
det er i erhvervslivet, vi især finder orkanens øje. Hertil kommer risikosamfundets opmærksomhed på beslut-
ningens kontingens, som sætter organisationen i fokus.
Problematikken ser jeg ikke alene som relateret til økonomien (og dermed erhvervslivet), men som en del af
funktionsdifferentieringens justeringsdynamikker: Den kan relateres til alle funktionssystemer. Økonomien er
imidlertid samfundets mest udbredte funktionelle kommunikationssystem. Formentlig er det derfor især her,
vi oplever forventningskonflikter, som i en rekonstruktion kan iagttages som hyper-irritation i organisations-
systemer med økonomien som primat; dvs erhvervsvirksomheder. Men det er en pointe for mig, at vi vil
kunne se dynamikkerne præge de sociale processer generelt på dette tidspunkt af det funktionsdifferentierede
samfunds historie. I en socialsystemisk ramme vil det således være en misvisende forenkling at forklare den
ændrede forståelse af virksomhedens ansvar i samfundet som en reaktion på målrationalitetens eller kapita-
lismens dominans, bl.a. fordi målrationalitet ses som en begrebslig afparadoksering af en selvorganiserende
cirkulær rationalitet, som netop ikke ses som målrationel, og fordi problemet grundlæggende har sit udspring
ikke i økonomien, men i det funktionelle differentieringsprincip.
" " 3
De formodninger, jeg i afhandlingen vil forsøge at sandsynliggøre, kan summeres som følger:
For at kunne udvikle en tilstrækkelig analytisk sensitivitet over for empirien – ændringer i forventninger-
ne til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar – må vi foretage et sociologisk paradigmeskifte, som
ser samfund og organisationer som konstitueret af selvorganiserende sociale processer til forskel fra en
sum af handlende individer.
De aktiverende problemer er indbygget i samfundet selv, om end de tilskrives ydre faktorer, og de iagtta-
gede processer er udtryk for samfundets tilpasning til sig selv. Ser vi hensyn til miljø, mennesker mv
som betydningen af italesættelsen af erhvervslivets samfundsansvar, bæredygtig udvikling mv, så bliver
det min påstand, at vi ikke ser den sociale dynamik, der er den bærende drivkraft.
Når vi ser så tilsyneladende markante ændringer i legitimeringsprocesser og legitimitetsforståelser om-
kring erhvervslivet gennem det seneste halve århundrede, skal vi lede efter de drivende kræfter i selve
samfundets formprincip og i karakteristika for det stadie, det har nået i sin evolution.
Dette stadie er, hvor konflikten mellem funktionssystemernes independens og interdependens (og nær-
mere: Det funktionsdifferentierede samfunds konstitutive ’independens interdependens’-paradoks) slår
ned i samfundet og truer med at sætte samfundskommunikationen i krampe.
Forandringerne foregår i et polycentreret, selvorganiserende samspil mellem samfundets uddifferentiere-
de, inkongruente perspektiver – uden central koordinering eller styring og uden egentligt mål eller inten-
tion, og uden muligheden for overgribende normer eller et centrum for fornuftsdannelsen.
Vi kan fremanalysere en evolutionær proces, som over en række vekslende stadier med hver deres sam-
fundsmæssige koordineringsform og organisatoriske praksis ændrer dels forståelsen af de uddifferentie-
rede funktionssystemers legitimitet, dels formen på samfundets legitimeringsprocesser.
28