Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Hvor massemedia i perioden inden var det dominerende fjendebillede, bliver det nu blot en af mange stake-
holders. Erhvervsvirksomheder udvikler principper og strategier for relationerne med deres ’stakeholders’.
Det synes betegnende, at man går fra den tidligere periodes stakeholder management til stakeholder dialog,
og fokus fra at styre relationer går på at opbygge og udvikle relationer (Wivel og Sperling 2001). Vi ser en
semantik med begreber som ’shared responsibility’, ’partnerskaber’, ’forhandlinger’ (i stedet for overtalel-
se), ‘at bygge (i stedet for at ’manage’, styre) relationships’. Novo Nordisk understreger således, at man ‘en-
gage in stakeholder dialogue’. Tilsvarende, at stakeholder-relationerne bygges ind i virksomhedens strategi-
ske forretningsmål bygget op om vision, mission og værdier i en ledelsesmodel, som sætter fokus på stake-
holdernes legitime krav og forventninger (Stormer 2002a)
Erhvervslivet går proaktivt ind i samfundets moralske diskurs under temaer som etiske regnskaber, værdiba-
seret ledelse, stakeholder-dialoger, sustainable development departments (Shell), stakeholder departments
(Novo Nordisk), impact on society managers (Royal Mail) og med en ny semantik: Corporate citizenship,
symmetrisk kommunikation, dialog og bæredygtighed bliver plusord.
Etik bliver buzzword i massemedias erhvervsdækning i de kommende år, og en række erhvervsskandaler er
med til at bære temaet. I 1997 viser en undersøgelse, at der tilsyneladende er sket et skred i virksomheders
fokus fra indtjening mod etik:
Der er sket et klart skred i erhvervslivets holdning til etiske værdier. Tidligere var det den almindelige opfattelse, at virksomheden
skulle koncentrere sig om "at drive forretning" - dvs tjene flest mulig penge. (...) Det er forårets massive offentlige
fokus bl.a. på giftsagerne omkring ØK og Cheminova og den efterfølgende diskussion, som har haft en helt
åbenbar drivende effekt.
Citat 76: Ugebrevet Mandag Morgen, 1997-11-03.
Således vil stadig flere virksomheder angiveligt integrere etik og samfundsansvarlighed i deres strategier og
politikker: Hver fjerde af Danmarks førende virksomheder vil ifølge undersøgelsen have en formuleret etisk
erklæring i løbet af det næste år.
I 1997 rapporterer massemedia, at Lego vil udvikle et etisk regelsæt for virksomhedens underleverandører,
som skal indgå i selskabets bestræbelser på at overholde basale menneskerettigheder (Pruzan 1998:12). Dani-
scos administrerende direktør bekendtgør på et pressemøde samme år, at emner som etik, miljø og sociale
holdninger nu får en fremtrædende plads i Daniscos strategi:
Fremover vil vores regnskab indeholde flere informationer om de bløde værdier. Det kan for eksempel ske i form af
egentlige miljø- og etikregnskaber.
Citat 77: Daniscos adm. direktør Alf Duch-Pedersen på pressemøde (Halskov 1997-12-18).
Flere virksomheder følger samme spor.
I særlig grad slår etikbegrebet an i forbindelse med investeringer. Flere investeringsselskaber får etiske fonds,
og særlige etiske investeringsforeninger etableres (Banco 2001; Vallentin 2002). Etiske investorer forudsæt-
ter en række ’ekstra-økonomiske’ hensyn af deres investeringsobjekter:
Virksomheden må ikke bryde generelle og basale menneskerettigheder, bidrage til produktionen af nukleare og konventionelle
våben, ej heller støtte produktionen, tillade skadelige former for børnearbejde såsom arbejde, der indskrænker
børns ret til liv, uddannelse og sundhed eller som hindrer børns fysiske, psykiske og sociale udvikling, bruge tvangsarbejde
og diskriminere på grund af køn, race eller religion, diskriminere ansatte, som ønsker at deltage i en officielt anerkendt
fagforening, modarbejde lokale og internationale overenskomster på miljøområdet. (...) I de etiske investeringsforeninger
sætter man ikke penge i våben- og tobaksindustrien eller i virksomheder, der lader hånt om menneskerettigheder
og miljø. (...) ”Når vi udvælger aktierne, bliver de bedømt efter en række specifikke kriterier. Eksempelvis hensynet til
miljøet, på hvor involverede de er i samfundet, at virksomhederne ikke deltager i våbenproduktion, og at de ikke foreta-
138