Grænser for ansvar - Susanne Holmström

jeg i forlængelse af den røde tråd i denne afhandling, at hhv den nyhedsmediale eller den økonomiske kom-
munikation fremmes.
I første tilfælde forstår jeg, at den nyhedsmediale kommunikation får stigende indflydelse på erhvervslivets
beslutningsprocesser frem for økonomiske kriterier. Det vil være situationen, hvis en erhvervsvirksomhed fx
afholder sig fra en gunstig investering, alene fordi den vil kunne se uheldig ud, hvis nyhedsmedia tematiserer
sagen.
I det andet tilfælde forstår jeg det forhold, at nyhedsmedia (som andre funktionssystemer) er ’værgeløst udle-
veret’, hvis der knyttes an til deres særlige kode og selektionskriterier. Det er en sammenhæng, vi gennem de
senere år ser udnyttet i voldsomt voksende grad gennem tilvæksten af medierådgivere, presseagenter mv i
bl.a. erhvervslivets organisationer:
& ! %
& 5 2
! (;;= $>(% (>;
Hjarvard er opmærksom på problematikken i sit bidrag til Medieudvalgets betænkning, hvor han indkredser
’medielogikken’ med kriterier såsom aktualitet, intensivering, konkretisering, personificering, stereotyp vink-
ling, visualisering og spørger til konsekvenserne, når
5 .-2 5
5 5 5
0 !45 (;;B$"( ")%
Jeg tager spørgsmålet op i analysen af empirien i næste del.
" =
De sociale præmisser for analysen er således nu, at:
Samfundet justerer sig selv for at fortsætte sig selv.
Samfundet installerer alternative optikker til den funktionsdifferentierede kommunikation til at forstyrre
sig selv – og dermed undgå ’forstening’. Men installerer samtidig afværgemekanismer, som afbalancerer
den irritation, som samfundet selv evokerer, således at de alternative processer paradoksalt styrker det
etablerede samfund.
Offentligheden bliver en irritationsmekanisme, som sætter spørgsmål ved grænsers kontingens.
Protestkommunikation bringer differencen ’samfund omverden’ ind i samfundet – (supplerende til den
funktionsspecifikke difference ’delsystem omverden’) og problematiserer denne difference i forhold til
samfundets dominerende kommunikation på et tidspunkt, hvor samfundets belastninger i omverdenen
begynder at belaste samfundet selv.
Nyhedsmedia kan vi se som videreudvikling af det generelle udbredelsesmedium massemedia, hvor spe-
cifikke nyhedsrelaterede selektionskriterier er evolveret, som vi kan se i to perspektiver: På den ene side
kan vi se en belastning af samfundets øvrige kommunikation med disse selektionskriterier, som giver
konstant uro og irritation i samfundet. På den anden side kan vi se, at netop disse selektionskriterier ska-
ber en dynamik, der kan ses som løbende stikprøver – tillidstjek – i samfundet.
Vi ser, at disse ’irritationsmekanismer’ opmuntrer til ny kompleksitet og sensitivitet, der styrker samfundet,
også hvor det – som i protestkommunikationens tilfælde – er selve samfundsformen, der protesteres imod. En
87 ! * + ) . ! % & % " + * ! & %
;% ' 3 ,- % 778 .=9 0'
233