Grænser for ansvar - Susanne Holmström

'
(
Når jeg indgrænser iagttagelsen til den kommunikation, der tematiserer forventninger til erhvervslivet, ser
jeg, hvordan grænsesætningen kontingenssættes som modreaktion på både det økonomiske funktionssystems
og det organisatoriske systemprincips kommunikative succes, der nu iagttages som en belastning for samfun-
dets fortsættelse. (Jf min redegørelse under den saglige rekonstruktion, del IV.) Sondringen mellem sam-
fundsansvar og indtjening synes at forme kommunikationen, men i forskellige konstellationer. Vi ser en ud-
fordring af begrebet ’samfundsansvar’ med nye modbegreber. Erhvervslivets konventionelle modbegreb,
manglende indtjening, udfordres med indtjening som modbegreb i den kritiske omverden, især af protest-
kommunikationen. Offentlighedens optik kontingenssætter grænsen for økonomiens samfundsansvar: Græn-
sen kunne sættes anderledes. Det kan ikke være acceptabelt, at økonomien skal belaste resten af samfundet –
direkte eller indirekte. Hvorfor skal det ikke ligge inden for økonomisystemets grænser at tage større sociale
og miljømæssige hensyn? Grænserne for erhvervslivets legitimitet sættes til debat. Hidtil har erhvervslivet i
samfundet i store træk opfyldt de sociale forventninger, når den konventionelt økonomiske funktion var op-
fyldt. Vi har altså kunnet se en vis overensstemmelse imellem økonomiens selvlegitimerende iagttagelse og
fremmediagttagelsen af økonomisk legitimitet. Billedet er ikke entydigt: Vi vil kunne fremanalysere tidligere
justeringsprocesser i det funktionelt differentierede samfund, som også har påvirket økonomien. (Se videre
VII.2.2.) Tilsvarende taler vi ikke om en revolution, men om en evolution, der sandsynligvis har taget lange
tilløb. Men vi ser netop nu, hvordan sondringen ’samfundsansvar manglende indtjening’ – altså at erhvervs-
livets samfundsansvar defineres ud fra den økonomiske kapacitet – udfordres af varierende sondringer: Den
ene er den negerende sondring ’samfundsansvar indtjening’ – at samfundsansvaret alene ses som opfyldt,
hvis der ikke tænkes i indtjening. Her er det selve den økonomiske grundholdning, som skal erstattes af en ny
livsform – som en del af protesten imod det funktionelt differentierede samfund. Den anden sondring gælder
’ekstra-økonomiske hensyn’ som forudsætning for indtjening – og på dette tidspunkt især miljøet.
Således kan vi i evolutionen opleve en semantisk kamp om begrebet ’samfundsansvar’, som i starten er fikse-
ret i positioner som angivet i figuren nedenfor (Figur 58):
. ( 2 : 5 :
:' 5 ] 5 ] :
7 " :C 7 ]
] :
Figur 58: Forskellige iagttagelsessondringer for erhvervslivets samfundsansvar. (Se videre VII.2.2.1.)
Organisering af protestmoralen i såkaldte ’græsrodsbevægelser’ præger tiden som nyt træk i samfundskom-
munikationen. Betegnelsen græsrodsbevægelse ser jeg som et udtryk for, at den organiserede kommunikation
ikke medieres af et funktionelt medie, og tilsvarende ikke identificerer sig inden for organisatoriske grænse-
sætninger. Bevægelserne tematiserer det funktionelt differentierede samfunds risikoproduktion og de sociale
kontingenser, som risikoproduktionen baserer sig i, men har vanskeligt ved at knytte an til samfundets domi-
nerende kommunikation. Først når protestmoralen fanger an især i den nyhedsmediale kommunikation med
eksponering i nyhedsmedierne, dvs til et funktionssystem, aktiveres ’dominoeffekten’ i samfundets funkti-
onssystemer. De semantiske forandringer, efterhånden som begrebet græsrødder gror til miljøaktivister og
protestbevægelser og pressionsgrupper, afspejler i perioden en voksende gennemslagskraft i
274
8