Grænser for ansvar - Susanne Holmström

B - $
En evolution afsluttes med stabilisering af et nyt forventningsmønster. Så når evolutionen af det ny refleksive
paradigme er fuldført, vil det af sig selv påføre den ny selvkontrol. Grænserne vil atter være stabiliserede og
konstituere paradigmet for legitim erhvervspraksis. Hverken sanktioner, moral eller forbilleder vil være nød-
vendige på dette stadie, for det refleksive paradigme tages simpelthen for givet som den naturlige måde at
drive erhverv på. En ny social virkelighed konstrueres, efterhånden som grænserne for god erhvervspraksis
igen gror selvfølgelige og praksis går over i kognitive rutiner. Nye konventioner for socialt acceptabel er-
hvervspraksis er etableret. Jeg mener, det ud fra min empiri vil være en overfortolkning at hævde, at dette
stadie er nået. Vi kan se, at virkelighedsbilleder af en mere nuanceret omverden for erhvervslivet end ved den
iagttagede evolutions start har stabiliseret sig. Tilsvarende kan vi se, at det ses som virkelighed, at mennesket
og miljøet er belastet, og at det gælder som samfundsansvarligt at tage mere hensyn til mennesker og miljø.
Vi kan også fx ud fra slagord som: CSR – it simply works better (INSEAD 2002) se, at den bredere sam-
fundsansvarlighed i erhvervslivet tilsyneladende er blevet en del af mainstream paradigmet. Men vi kan ikke
se, om programmerne for gennemførelsen af dette samfundsansvar har stabiliseret sig som måden, man uden
videre gør tingene på, som man tager for givent. Snarere ser jeg, at vi med den høje synlighed, som stakehol-
der-regnskaber, bæredygtighedsrapporter, etik-baser, social mærkning, branding osv har i erhvervslivets
kommunikation, endnu befinder os i ’god praksis’ stadiet, hvor de ny programmer og forventningsbilleder ef-
terhånden vil stabilisere sig som virkelighed – når vi ser med evolutionsteoriens analytiske blik.
E 2 8
87 E* 3'7 * 87 3-&2&83'E -*/ *8 'E 7 .-&8 ' R87 E* 3'7 *
→ → → → →
:
? 2
. . 2
? :
6 3 2 2 6 2 2 6 1 2 1
9
Figur 71: Stadier i evolutionen, som fører til konstruktion af ny virkelighed.
309
? :
3 2 2
Fra at have været oplevet som en strategisk nødvendighed for at sikre ressourcer og handlefrihed gror det re-
programmerede og restabiliserede virksomhedsparadigme over i normer for god virksomhedspraksis og ef-
terhånden over i – paradoksalt – ureflekterede rutiner for refleksion; rutiner, som der ikke stilles spørgsmål
ved. De baserer sig i kognitive skripter og skemaer i den reimprægnerede systemhukommelse, der vil fore-
komme som objektive og ydre strukturer, som definerer den sociale virkelighed.
Socialsystemets kapacitet er aflastet gennem rutiniserede reaktioner, som er kognitivt indlejret som viden og
virkelighed i systemet. Sådan aflaster et socialsystem konstant kapacitet for ny informationsbearbejdning
gennem at lagre operative kondensater i sin hukommelse: Systemhukommelsen holder en baggrund af
’virkelighed’ klar for fremtidige kommunikationsprocesser. Resultatet er, at den fortløbende processering af
information fører til kognitive processer forstået som ‘den naturlige måde at gøre tingene på’, bundet til det
iagttagende systems særlige logik. Kognition bliver evnen til at slutte nye operationer til erindrede. Den forud-
sætter, at systemkapaciteten frigøres gennem glemsel – men at nye situationer kan gribe tilbage på kondensater
2