Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Massivt pres på Shell
Både private virksomheder og politikere støtter boykot
Boykotbølgen, som de seneste dage har rullet hen over olieselskabet Shell i Tyskland, Holland og England, er nu også for
alvor nået til Danmark. Med i morgenposten mandag til Shells hovedkvarter i København var der breve fra omkring 150
utilfredse kunder, både virksomheder og private, der forlader Shell.
Citat 31: Hovedhistorien i Politiken 20. juni 1995, forsiden. Under stort farvefoto fra Atlanterhavet: ”Dramaet på Atlanterhavet
tilspidses time for time. Olieplatformen Brent Spar skulle efter planen være sænket i dag, men hårdt vejr og aktionerne
fra Greenpeace har forsinket dumpningen” (Nørgaard, Bay et al. 1995-06-20).
Efter den første totale afvisning motiverer reaktioner fra væsentlige interessenter Shell til at skifte holdning.
Især i Tyskland falder salget drastisk og den offentlige debat er præget af kritik. Shell indrykker i sommeren
1995 annoncer i den tyske dagspresse under overskriften ”Wir werdens uns ändern” (Søderberg 1997). Shell-
koncernens ledelse udtrykker senere sin beklagelse af, at Shell har tacklet sagerne om Brent Spar og Nigeria
med det, man betegner som ‘teknisk arrogance’:
Shellmen (women are still rare) are used to gliding through time-zones with an effortless air of their own superiority. Supremely
multinational, they believe that they work for the best-managed company in the world. Mr Herkstroter refers to
it as a “technical arrogance”, common among companies with a strong technical case. But he also acknowledges it comes
from Shell’s corporate culture. If Shell were a school, it would be Eton. If it were a stateman, it would be Charles de
Gaulle.
Citat 32: Kommentar til Shell i The Economist, med citater af Cor Herkströter, bestyrelsesformand i Shell (The-
Economist 1997:73).
Man refererer til virksomhedens corporate culture, der har været præget af holdninger og en ledelsesstil, der
lagde op til konfrontation (’buffering’) i stedet for kommunikation, samarbejde og brobygning mellem for-
skellige perspektiver og interesser:
Hvor Shell tidligere har tacklet kontroversielle strategiske spørgsmål primært ud fra den logik, som styrede virksomhedens
interne beslutnings-processer, er der nu på ledelsesplan større bevidsthed om nødvendigheden af brobygning i forhold
til omverdenen.
Citat 33: Brent Spar casen bliver endevendt af samfundsforskningen. Her en kommentar fra (Søderberg 1997:27).
En rapport fra en uafhængig forskningsinstitution viser i oktober 1995, at Shell har givet offentligheden kor-
rekte oplysninger om platformens indhold af miljøskadelige stoffer, mens Greenpeace har overdrevet omfan-
get af giftige stoffer. Og til Morgenavisen Jyllands-Posten siger professor Poul Bjerregaard ved Biologisk In-
stitut, at en form for dumpning faktisk ville være den sikreste løsning ud fra videnskabelige begrundelser:
Rent fagligt kan man vanskeligt forestille sig nogen reelle skadevirkninger ved at dumpe Brent Spar i Atlanterhavet. Ud
fra et politisk og holdningsmæssigt synspunkt kan man være imod en dumpning, men videnskabeligt set er det vanskeligt
at finde begrundelser.
Citat 34: Professor Poul Bjerregaard, Biologisk Institut i Morgenavisen Jyllands-Posten 1995-10-19 (Borg 1995).
Men da har billedet af et ”større olieselskab i forbindelse med forsøget på at dumpe en stor tom lagerplat-
form” (Citat 35) fæstnet sig på verdensopinionens nethinde, og vi ser i de kommende år en intens indsats fra
Shell ikke mindst på den kommunikative front i forsøget på at rette op på omdømmet, bl.a. med en annonce,
som under overskriften: ”Offentligheden har ret til at kende Shells mening, for bedre selv at kunne tage stil-
ling til situationen i Nigeria”(Information 1995-11-24) synes at illustrere en ny holdning til omverdenen.
Brent Spar bliver et begreb og en hyppig reference overalt i feltet, som også nedenstående citat fra dansk
forskning i ’værdiledelse’ afspejler. Citatet har jeg også medtaget, fordi det summerer det stadie, dansk er-
hvervsliv iagttages at være nået til efter et kvart århundredes turbulens, hvor det ikke ”længere er tilstrække-
123